Diagnostik af hjertepatienter i almen praksis

Claus Løvschall; Flemming Witt Udsen; Nete Hornung; Anni Germann Najbjerg; Gitte Valentin; Camilla Palmhøj Nielsen

<![CDATA[Kronisk hjertesvigt er et udbredt problem, særligt blandt ældre mennesker, hvor hjertets pumpefunktion er forringet, hvilket kan resultere i fx åndenød og træthed. Der findes gode behandlinger, som kan forbedre symptomerne og forsinke en forværring af tilstanden. Symptomer på hjertesvigt er ofte diffuse, hvilket gør diagnosen vanskelig at stille i almen praksis, og en korrekt diagnose kræver henvisning til yderligere undersøgelse, herunder typisk en ultralydsskanning af hjertet. I denne rapport er undersøgt, hvorvidt en relativ enkel blodprøvetest (kaldet NT-proBNP) foretaget i almen praksis kan bidrage til forbedret diagnostik og være med til at udelukke hjertesvigt allerede hos praktiserende læge. Såfremt en hjertesvigtsdiagnose kan udelukkes, kan anden relevant udredning og behandling hurtigere bringes i spil for den enkelte patient. Området er undersøgt via en systematisk litteraturgennemgang ved at sammenfatte og vurdere, hvad den allerede publicerede internationale litteratur konkluderer i forhold til præcision af NT-proBNP-testen, samt ressourcemæssige konsekvenser ved brug af testen. De fundne studier viser generelt, at NT-proBNP-testen er god til at frasortere de hjerteraske patienter, således at de patienter, der henvises til videre udredning på sygehus, oftere faktisk har hjertesvigt. Ved en tærskelværdi på 125 pg/ml er følsomheden meget høj (mellem 88 og 100 %), hvilket betyder, at kun få af de patienter, der testes raske, alligevel viser sig at lide af hjertesvigt. Tager man de fundne studiers antal og kvalitet i betragtning, så vurderes troværdigheden af denne konklusion at være moderat. De fundne sundhedsøkonomiske studier tegner et billede af et potentiale for NTproBNP-screening hen imod færre omkostninger i sundhedsvæsenet og muligvis ekstra sundhed for pengene. Man skal dog være varsom med konklusionen, da der ikke er fundet studier med danske omkostningsforhold. Samtidig er der kun fundet ét studie, der opfylder kriterier for troværdige sundhedsøkonomiske studier til beslutningstagning. Dette studie viser, at NT-proBNP-screening giver mere sundhed for pengene end ved at udføre ultralydsundersøgelse på alle patienter. Studiet viser dog samtidig, at det sandsynligvis vil være mest omkostningseffektivt at sætte tærskelværdien til 400 pg/ml. Dette skyldes sammenhængen mellem NT-proBNP-testens følsomhed og de afledte meromkostninger – hvis man vil tæt på at finde alle patienter med hjertesvigt i almen praksis (her ved at sætte tærskelværdien lavt) er dette forbundet med ekstraomkostninger over det samlede forløb. Sammenfattende kan det overvejes at ændre nuværende praksis i Danmark fra at henvise alle patienter under mistanke for at have kronisk hjertesvigt til ultralydsskanning på hospitalerne til at indføre en NT-proBNP-screening hos patientens egen læge inden eventuel henvisning. ]]>

Download Diagnostik_hjertepatienter_i_almen_praksis.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2018