Medicinsk teknologivurdering af robotassisteret kirurgi

Claus Løvschall; Kathrine Carstensen; Line Stjernholm Tipsmark; Jesper Bie Larsen; Bente Bjørnholt; Rikke Søgaard; Julie Andersen; Karin Rosenkilde Laursen; Vibe Bolvig Hyldgård; Bjarne Kromann-Andersen; Erik Søgaard-Andersen; Ismail Gögenur; Johan Poulsen; Pernille Tine Jensen; Niels Thomassen; Steven Brantlov; Camilla Palmhøj Nielsen.
I denne medicinske teknologivurdering (MTV) vurderes effekten af at anvende robotassisteret kirurgi i forhold til konventionel kirurgi som laparoskopi og åben kirurgi. Der er set på fire udvalgte operationsområder: prostata, livmoder, nyrer og tyk- og endetarm. Desuden analyseres de organisatoriske og økonomiske forhold ved robotassisteret kirurgi.

Overordnet tyder analysen på, at robotassisteret kirurgi giver bedre kvalitet for patienterne ved de nævnte operationsområder, hvor der især ses fordele i form af mindre blodtab, kortere indlæggelsestid og færre komplikationer. Omvendt findes operationstiden typisk forlænget.

Robotassisteret kirurgi er organiseret forskelligt på de danske hospitaler, og beslutning om at indføre teknologien er i høj grad udsprunget af de lægefaglige miljøer. Organisationsanalysen indikerer, at organisering i robotcentre kan styrke kapacitetsudnyttelsen og sikre et dedikeret tværgående operationspersonale.

Den økonomiske analyse viser, at der er varierende økonomisk gevinst ved at bruge robotkirurgi. Kvaliteten af evidensen om robotassisteret kirurgi er imidlertid begrænset og der savnes viden inden for alle fire sygdomsområder.

MTV’en er igangsat af sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner og udført af CFK - Folkesundhed & Kvalitetsudvikling

Download MTV_robotassisteret_kirurgi_2015_08.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2015
Udgiver CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
ISBN/ISSN 978-87-92400-60-4

Kontaktperson

Claus Løvschall

Claus Løvschall

+45 2281 2105

claloe@rm.dk

Forfattere

Claus Løvschall; Kathrine Carstensen; Camilla Palmhøj Nielsen Line Stjernholm Tipsmark