Evaluering af implementeringen af det kognitive behandlingsprogram ART

Døgninstitutionerne Grenen og Koglen besluttede i 2013 at implementere det kognitive behandlingsprogram ART (Aggression Replacement Training), som er bygget op omkring tre hovedområder: social færdighedstræning, træning i vredeshåndtering og træning i moralsk omtanke. ART benyttes primært til børn og unge, der har eller er i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer.

CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har fået til opgave at evaluere implementeringen af ART. Evalueringen startede op i 2013 og er finansieret med midler fra Jysk Socialforsknings- og Evalueringssamarbejde (JYFE). Baggrunden for finansieringen var bl.a., at en sådan evaluering potentielt ville kunne udbrede erfaringer med implementeringen af ART til andre lignende tilbud.

Evalueringens resultater peger på udfordringer og udviklingspotentialer i forbindelse med implementeringen af ART, som vil kunne anvendes af andre tilbud, som står overfor at skulle implementere behandlingsprogrammet ART.

Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2014

Projektleder

Projektmedarbejdere