Af Sundhedsloven fremgår at alle borgere i Danmark har ret til lige adgang til sundhedsvæsenet. Desværre viser adskillige rapporter at det for socialt udsatte danskere ikke bliver opfyldt. Sundhedsstyrelsens seneste rapport viser, at mens danskere generelt lever længere og bedre takket være behandlings- og opfølgningsindsatser i sundhedsvæsenet, oplever nogle grupper massiv social ulighed ift. sundhed, sygdom og død.
Den frivillige forening Social Sundhed (SoS) blev stiftet i 2013 efter en konkurrence på Aarhus Universitet som det bedste løsningsforslag til at forebygge ulighed i sundhed. I 2016 blev SoS forankret i Aarhus Kommune med en samskabelsesaftale om nye veje til større social lighed. Foreningen er også veletableret i København og Aalborg og har aktiviteter i MidtVest, Fredericia og Odense. SoS oplever en stigende efterspørgsel.
SoS´s bærende element er korpset af frivillige brobyggere, som er sundhedsprofessionelle under uddannelse. Formålet med SoS er at bygge bro mellem borgeren og sundhedsvæsenet.
Målgruppen for SoS er socialt udsatte borgere som pga. få ressourcer, nedsat sygdomsindsigt, sociale eller kulturelle forhold, har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og en lav grad af egenomsorg.
Formålet med forskningsprojektet er at undersøge om indsatsen med brobyggere er med til at forebygge social ulighed i sundhed ved at øge borgeres sundhedskompetencer, forbedre deres oplevelse af egen sundhedstilstand og forbedre mødet med sundhedsvæsenet. Desuden undersøges om indsatsen ændrer gruppens forbrug af sundhedsydelser samt deres oplevelse af udfordringer i sundhedsvæsenet.
Denne viden er vigtig og efterspørges af kommuner, der ønsker at forebygge ulighed i sundhed. Kommunerne og ønsker dokumentation for indsatsens effekt før udbredelse af tilbuddet til deres sårbare borgere.
Social ulighed i sundhed er steget i perioden mellem 2010-2017, bla. på grund af multisygdom, daglig rygning, overvægt og ligheden i dødelighed er tæt på fordoblet. Syv procent af alle danskere anses for at være socialt udsatte på grund af hjemløshed, misbrug, fængselsophold eller psykisk sygdom. Socialt udsatte omfatter også patienter som pga. svær sygdom, handicap og svagt netværk er afhængige af sundheds- og/eller sociale ydelser.
Socialt udsatte borgere er mere syge og bruger sundhedsvæsenet mere; de kontakter praktiserende læger dobbelt så meget sammenlignet med den øvrige befolkning. Desuden bruger socialt udsatte primært akuttilbuddene, hvilket er uhensigtsmæssigt, da borgernes ofte komplekse helbredsproblemer ikke håndteres bedst her. Den stigende specialisering i sundhedsvæsenet udgør endnu en ulighedsskabende faktor. Der synes dermed at være nogle iboende uhensigtsmæssigheder i måden hvorpå sundhedsvæsenet opsøges og anvendes.
Brobygning mellem civilsamfund og sundhedsvæsen møder stigende interesse f.eks. i forbindelse med diabetikeres sygdomshåndtering, integration i socialt udsatte boligområder og frivillige navigatorer, som hjælper socialt udsatte borgere i deres forløb med kræftbehandling.
Nationale evalueringer har vist, at socialt udsatte borgeres barrierer ift. udbytte af sundhedsvæsenet var manglende tillid; at blive mødt som et ligeværdigt menneske var afgørende for tillid.
Den ulighed socialt udsatte borgere har i forhold til sundhedsfaglige ydelser og i mødet med sundhedsvæsenet er veldokumenteret. Der mangler imidlertid viden om SoS´s brobyggerindsats kan forebygge social ulighed i sundhed.
Der mangler også dokumentation ift. effekter af indsatser på socialt udsatte borgeres sundhedskompetencer.
Forskningsprojektet gennemføres fra medio 2021 til ultimo 2022.
Metoden er en spørgeskemaundersøgelse med alle borgere, der modtager indsatsen i Aarhus, København, Aalborg og Odense kommuner. Dataindsamlingen foretages i forbindelse med første møde mellem borger og brobygger og efter 6 måneder. Besvarelserne kobles med registerdata herunder forbrug af sundhedsydelser.
Det undersøges om brobyggerindsatsen forbedrer socialt udsatte borgeres selvrapporterede sundhedskompetencer og helbred samt om forbruget af sundhedsydelser ændres fra akutte til planlagte ydelser. Desuden undersøges hvordan brobyggerindsatsen påvirker borgerens møde med sundhedsvæsenet.
Forskningsprojektet er iværksat af Center for Praksisnær Forskning (CePR), Region Midtjylland og gennemføres i et samarbejde mellem: DEFACTUM - Folkesundhed og Rehabiliteringsforskning, CePR og Social Sundhed, Aarhus.
Professor Claus Vinther Nielsen, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland er projektansvarlig.
Projektgruppen varetager planlægningen, og tre seniorforskere fra Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Hospitalsenheden Vest og DEFACTUM forestår forskningsdelen.
Projektgruppen samarbejder med en følgegruppe bestående af Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed, Rådet for Socialt Udsatte, Aarhus Kommune, Magistraten for Sundhed og Omsorg samt Aarhus Universitetshospital.
| Projektstatus | Aktiv |