Evaluering af Neurorehabilitering Midt

Neurorehabilitering Midt er en nybygget rehabiliteringsafdeling til personer med erhvervet hjerneskade og en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland. Byggeriet er finansieret af regionen og den A. P. Møllerske Støttefond, og fonden finansierer ligeledes en evaluering af betydningen af de nye fysiske rammer. DEFACTUM har udarbejdet evalueringsdesignet og gennemfører evalueringen i samarbejde med Neurorehabilitering Midt i perioden ultimo 2019 – medio 2023. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan de fysiske rammer kan bidrage til at skabe bedre rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade. Evalueringsdesignet skal desuden bidrage til udviklingen af valide evalueringsmetoder og systematisk vidensopbygning i forhold til socialt byggeri med målbar effekt.

Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2023