Tilbagevenden til arbejde under og efter en kræftsygdom - betydningen af fysisk aktivitet og self-efficacy

Nuværende og tidligere kræftpatienter har flere sygedage, lavere produktivitet, øget behov for reduceret arbejdstid samt øget risiko for arbejdsløshed og førtidspension sammenlignet med den almene befolkning. I et ph.d.-projekt (2016-2019) fra DEFACTUM og Aarhus Universitet, Health, er betydningen af fysisk aktivitet for kræftpatienters tilbagevenden til arbejde blevet undesøgt. Viden om faktorer med betydning for kræftpatienters tilbagevenden til arbejde er vigtig i udviklingen af fremtidige rehabiliteringstilbud til kræftpatienter. Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse, Aarhus Universitet, DEFACTUM, Region Midtjylland og Oticon Fonden. 

Baggrunden for projektet: Talrige undersøgelser understreger fordelene ved fysisk aktivitet for kræftpatienter. Fysisk aktivitet under kræftbehandling er forbundet med øget psykologisk velbefindende, øget livskvalitet og reduceret træthed. De mulige positive effekter af fysisk aktivitet for kræftpatienters tilbagevenden til arbejde er dog kun sparsomt belyst. 

Hovedformålet i denne ph.d., var at undersøge om fysisk aktive kræftpatienter kommer hurtigere tilbage på arbejde end fysisk inaktive kræftpatienter, samt at undersøge betydningen af såkaldt return to work self-efficacy (RTWSE) i samspillet mellem fysisk aktivitet og arbejdsliv. RTWSE er en psykologisk faktor, der har vist sig betydningsfuld for arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejde hos sygemeldte. 

Projektets tre delstudier: 

1) at undersøge RTWSE-19 spørgeskemaets psykometriske egenskaber i anvendelsen blandt kræftpatienter med fokus på redskabets reproducerbarhed, validitet og evne til at måle forandring over tid, 2) at undersøge den prædiktive værdi af RTWSE-19 spørgeskemaet i relation til TTA i en population af sygemeldte medarbejdere med kræft, og 3) at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet og arbejdsmarkedsstatus hos en gruppe medarbejdere med kræft, samt at undersøge om RTWSE medierer denne sammenhæng.

Der blev i projektet dels indsamlet spørgeskemadata på 68 kræftpatienter, som deltog i Krop og Kræft på tre hospitaler i Danmark (Aarhus Universitets Hospital, Aalborg Universitets Hospital og Vejle Sygehus) i perioden fra september 2017 til august 2018 (delstudie 1), og dels indsamlet spørgeskemadata og registerdata på 217 kræftpatienter, som modtog kemoterapi på Aarhus Universitets Hospital i perioden fra november 2016 til maj 2018 (delstudie 2 og 3). 

Resultater: RTWSE spørgeskemaet viste sig at have god intern konsistens, god test-retest reproducerbarhed, tilpas begrebsvaliditet og moderat evne til at måle forandring over tid i anvendelsen blandt kræftpatienter (delstudie 1). 

RTWSE viste sig ikke at være en prædiktor for tid til tilbagevenden til arbejde blandt medarbejdere sygemeldte på grund af kræft. De eneste signifikante prædiktorvariable viste sig at være køn og behandlingsintension, hvor det at være kvinde og det at modtage palliativ behandling ser ud til at være signifikant associeret med senere tilbagevenden til arbejde (delstudie 2).

I undersøgelsen af betydningen af fysisk aktivitet for kræftpatienters arbejdsliv, viste der sig en signifikant og positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og arbejdsmarkedsstatus. Medarbejdere med kræft, som havde et moderat (>30 minutter/dag i gennemsnit) eller et højt (>150 minutter/dag i gennemsnit) niveau af fysisk aktivitet ved opstart af kemobehandling, havde signifikant større sandsynlighed for at være på arbejde ved opstart af kemoterapi samt 12 måneder efter opstart af kemoterapi sammenlignet med inaktive medarbejdere med kræft. RTWSE viste sig dog ikke at have en medierende effekt i sammenhængen mellem fysisk aktivitet og arbejdsmarkedsstatus. 

Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2020

Projektleder

Projektmedarbejdere