Kontinuerlig glukosemonitorering (real-time CGM) og flash-glukosemonitorering (FGM) som personlige og enkeltstående systemer til patienter med insulinkrævende diabetes mellitus

Claus Løvschall
Denne publikation er en kort omtale af en EUnetHTA-rapport (international medicinsk teknologivurdering). I EUnetHTA-rapporten belyses effekt og risici ved brug af kontinuerlig glukosemonitorering (rt-CGM) og flash-glukosemonitorering (FGM) som personlige, enkeltstående systemer hos patienter med insulinkrævende diabetes mellitus over for selvmonitoreringssystemer, som benytter fingerprikmålinger (SMBG) i forhold til langtidsblodsukker, tid i normal- og hypoglykæmisk tilstand, antal episoder med hypoglykæmi og alvorlig hypoglykæmi, livskvalitet og tilfredshed.

De vurderede sundhedsteknologier omfatter FGM- og rt-CGM-systemer til insulinkrævende patienter med type 1- og type 2-diabetes, herunder voksne, børn og patienter med graviditetsdiabetes behandlet med insulin, enten gennem insulinpumpebehandling (CSII) eller ved flere daglige insulininjektioner (MDII). Systemerne fungerer ved hjælp af en sensor, som sættes på patienten, og en kompatibel ekstern monitor, hvorpå blodsukkerresultater kan aflæses. Det sker enten gennem kontinuerlige målinger eller ved et øjebliksbillede, hvor en ekstern monitor føres hen over sensoren, og som via Bluetooth-teknologi aflæser sensoren. Sammenligningsgrundlaget er medicinsk apparatur til selvmonitorering af blodglukose (SMBG) som referencestandard. SMBG-apparatur er blodglukosemonitorer, der måler blodglukosekoncentrationen ved hjælp af en dråbe blod fra et fingerprik.

I rapporten konkluderes, at anvendelse af CGM-systemer er forbundet med en reduktion i langtidsblodsukker i de fleste af de undersøgelser, der omfattede insulinkrævende patienter uden pumpe og i to studier blandt insulinkrævende patienter med eller uden pumpe. En metaanalyse på to studier viste statistisk signifikant ændring til fordel for CGM-systemer. Brug af både CGM- og FGM-enheder var forbundet med reduktion i antal episoder med hypoglykæmi samt tid i hypoglykæmisk tilstand. Derudover fandtes forbedret behandlingstilfredshed hos patienter med type 1- og type 2-diabetes sammenlignet med selvmonitoreringssystemer ved brug af fingerprikmålinger. Evidensgrundlaget var for ovenstående konklusioner moderat til meget lavt. Der fandtes ingen alvorlige risici ved anvendelse af begge behandlingsmetoder. Apparatur eller procedure-relaterede lokale bivirkninger blev rapporteret og kunne løses uden medicinsk intervention.

Download Omtale_diabetes_2018_09.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2018
Udgiver DEFACTUM

Kontaktperson

Claus Løvschall

Claus Løvschall

+45 2281 2105

claloe@rm.dk

Forfattere

Claus Løvschall