Forebyggende efterfødselsprogram for kvinder med tidligere svangerskabsdiabetes

Svangerskabsdiabetes og behov for forebyggelse

Antallet af kvinder med svangerskabsdiabetes (GDM) er stigende, bl.a. pga. højere BMI og fødselsalder. Årligt diagnosticeres og behandles ca. 150 nye tilfælde ved optageområdet for Hospitalsenheden Vest. Kvinder med GDM har syv gange højere risiko for at udvikle diabetes end kvinder uden GDM, og ti år efter GDM har ca. 50% af kvinderne diabetes. Også deres partnere har øget risiko, og børnene har risiko for både overvægt og diabetes.

Under GDM har kvinderne hyppig kontakt med hospital og evt. egen læge, der varetager behandling og kontrol. Men efter fødslen er der ikke systematisk opfølgning i sundhedsvæsenet eller tilbud om forebyggende tiltag.

Metode 

Der er udarbejdet et overview af systematiske reviews med alle typer af interventioner og dermed en samlet evidens af effekt for kvinder med tidligere GDM. Formålet var at danne udgangspunkt for udvikling af et kommunalt efterfødselstilbud i Region Midtjylland.

Metoden fulgte retningslinjer fra Joanna Briggs Institute (JBI), og forud var en protokol registreret i PROSPERO. Litteratursøgningen blev udført i seks databaser for kvantitative og kvalitative systematiske reviews, metaanalyser og metasynteser publiceret fra 2009-2019. Alle peer-reviewed reviews om effekter af alle typer interventioner i alle sektorer af sundhedsvæsenets samt kvalitative eller mixed-methods reviews om f.eks. perspektiver på deltagelse i interventioner kunne inkluderes.

I det kvalitative studie blev gennemført seks fokusgruppeinterviews med i alt 32 kvinder. Et væsentligt formål var at undersøge tidsfaktorens betydning for opfattelse af og erfaring med forebyggende tiltag. Derfor deltog både kvinder med GDM 1/2 år hhv. 5 år efter GDM og både kvinder, der havde udviklet hhv. ikke havde udviklet diabetes. Fokusgruppeinterviewene fokuserede på oplevelser af GDM og erfaringer med diagnosen samt på idéer til forebyggende tiltag.

Analysen var induktiv, baseret på tematisk analyse og resulterede i fire temaer:

1) Erfaringer med GDM som motivation for forebyggende initiativer

2) Oplevelser af barrierer

3) Oplevelser af motiverende faktorer for forebyggende initiativer

4) Forslag til meningsfulde forebyggende tilbud.

Resultater

I overviewet blev 18 af 84 mulige systematiske reviews inkluderet, heraf indeholdt 11 livsstils-interventioner, amning og medicin, tre var om screeningsprogrammer postpartum, og fire indeholdt kvalitative studier om kvinders risikoopfattelse, præferencer og oplevelse af barrierer for fastholdelse af livsstilsforandringer. De fleste interventioner foregik i sundhedssektor-regi.

Overviewet præsenterer en solid samlet evidens for effekt af interventioner for kvinder efter GDM, idet der indgik 1.427.740 kvinder med tidligere GDM.

De fleste reviews indeholdt RCT-er. Hovedparten af interventionerne var forskellige former for fysisk træning/aktivitet (“exercise”) i kombination med diæt, og i nogle indgik også indsatser for at øge ammefrekvens og -længde.

Evidens for indsatser

Overviewet viste stærk evidens for forebyggende interventioner med fokus på fysisk aktivitet og diæt/vægttab. Desuden nedsatte amning risikoen for udvikling af diabetes, og nogle studier med medicin viste effekt. Evidensniveauet blev angivet som i de systematiske reviews, f.eks. høj/lav, A, B, C. De kvalitative studier viste, at de typiske barrierer for deltagelse i forebyggende tilbud var henholdsvis manglende viden om f.eks. fysisk aktivitets og amnings forebyggende effekt og mangelfuld information fra sundhedsprofessionelle bla. om postpartum screenings betydning. Derudover fremgik vigtigheden af at involvere familien i fastholdelse af sund livsstil, idet mangel på social støtte, f.eks. børnepasning, var afgørende for kvinders deltagelse i forebyggende tilbud.

Sundhedsprofessionelle kan støtte kvinderne og deres familie med mere information og opfordring til f.eks. screening. Personlig henvendelse øgede deltagelsen op til 40%.

Kvalitativt studie

Kvinderne blev chokerede over at blive diagnosticeret med GDM; især var de bekymrede for deres ufødte baby. I løbet af den femårige periode oplevede kvinderne fortsatte bekymringer over mulige konsekvenser af GDM, og de viste interesse for forebyggende tiltag. De var meget motiverede for at forebygge konsekvenser af GDM, men oplevede også omfattende udfordringer ved at efterleve anbefalede livsstilsændringer.

Barrierer var mangelfuld viden om betydningen af fysisk aktivitet og sunde spisevaner i hverdagslivet, mangel på tid og ressourcer samt ringe grad af involvering af hele familien. En stærk motivation for at deltage og overholde forebyggende strategier var deres børns og partners trivsel. Kvinderne anbefalede, at man tilrettelægger forebyggende tilbud, så det bedst muligt harmonerer med familiens hverdag og livskvalitet.

For nærmere beskrivelser henvises til de to artikler eller til pjecen ”Forebyggende efterfødselsprogram for kvinder med svangerskabsdiabetes”.

Konklusioner

Overviewet viste stærk evidens for indsatser med amning, øget fysisk aktivitet og vægttab, som medførte reduktion af diabetes-incidens. Indsatser skal initieres tidligt postpartum; sundhedsprofessionelle skal informere om risikofaktorer og opfordre til deltagelse i screening. Kvinderne oplevede langvarig bekymring over GDM-konsekvenser samt motivation for forebyggende tiltag. Det er væsentligt, at indsatser harmonerer med kvindernes og deres familiers hverdagsliv.