Monitorering af kommunal hjerterehabilitering i Region Sjælland 2020

I 2018 indgik tre kommuner i Region Sjælland - Vordingborg Kommune, Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune - aftale med DEFACTUM om tilslutning til registrering af data om kommunal hjerterehabilitering, HjerteKomSjælland.

Webportalen består af et inddata- og et uddatamodul med blandt andet løbende og systematisk feedback på de enkelte kommuners indikatorresultater. Registrering af data i systemet er relateret til indikatorerne vedrørende: 

Andel af borgere med hjertesygdom som

  • er vedholdende, blandt deltagere i kommunal hjerterehabilitering
  • gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner
  • modtager træningstilbud, og som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet eller 6 minutters gangtest
  • var rygere ved opstart, men eks-rygere ved afslutning af forløbet
  • har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist/cand.scient. i klinisk ernæring ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet
  • er screenet for depression ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet