Nordisk implementering af personlig diagnosticering af prostatakræft

Prostatacancer (PC) er den hyppigst diagnosticerede kræft i 105 lande og er den næststørste årsag til kræftdød hos mænd i Nordeuropa. I 2018 blev det anslået, at der ville være næsten 1,3 millioner nye tilfælde af prostatacancer og 359.000 associerede dødsfald i hele verden. Faktorer, der øger risikoen for PC, omfatter: alder, familiehistorie af sygdommen og etnicitet.

I dag diagnostiseres PC rutinemæssigt på basis af en PSA-test og/eller en digital rektalundersøgelse (DRE) efterfulgt af transrektal ultralydstyret prostatabiopsi (TRUS-Bx). Imidlertid er denne fremgangsmåde suboptimal, da DRE er følsom, og PSA har lav specificitet til PC (20-30 %) og ikke har en klar tilknytning til aggressivitet, hvilket fører til mange unødvendige prostatabiopsier samt overdiagnosticering og overbehandling af mange ubetydelige PC'er. Selvom TRUS-Bx er en standardiseret procedure (10-12 tilfældige biopsier), har den lav følsomhed (~ 40 % falske negative) og skal ofte gentages. Hver gang er undersøgelsen forbundet med 2-4 % risiko for at fremkalde livstruende sepsis.

Den algoritmebaserede Stockholm3-test (STHLM3) har vist sig at forbedre diagnosticeringsevnen af PC signifikant ved at kombinere plasmabiomarkører, klinisk information (PC-familiehistorie, alder, tidligere biopsi, prostatavolumen) og en genetisk risikoscore. I 2015 viste resultaterne offentliggjort i Lancet Oncology, at STHLM3 overgik PSA for screening af prostatacancer, hvilket resulterede i 32 % færre biopsier, 20 % færre diagnoser med lav grad af sygdom og samtidig en lige stor mængde signifikant sygdom opdaget.

Sammen med udviklingen af forbedret blodbaseret risikovurdering har der været en hurtig udvikling af målrettede prostatabiopsiteknikker ved anvendelse af magnetisk resonansbilleddannelsesinformation (MRI). Flere nyere publikationer har illustreret, at udskiftning systematisk (TRUS-BX) med målrettede biopsier fører til forbedret detektion på trods af færre biopsier og deraf mindre sepsisrisiko.

Indførelsen af nye teknologier anses generelt for dyrt og er dermed en overvejende bekymring for beslutningstagere. Formålet med dette projekt er dermed at adressere de økonomiske konsekvenser af de nye muligheder i forbindelse med diagnostik af PC. Studiet udføres på tværs af de forskellige nordiske centre i NorDCaP-klyngen. NorDCaP klyngen blev oprettet i 2016 og er et samarbejde mellem forskergrupper i Stavanger, Aarhus, Mehiläinen/Helsinki og Stockholm (Karolinska Institutet). Målet er at forbedre prostatakræftdiagnostik i de nordiske lande ved at dele knowhow, forskning, data, protokoller og infrastruktur.

Studiet er en modelbaseret omkostnings-effektivitetsanalyse, der har til hensigt at analysere og sammenligne omkostninger pr. detekteret signifikant PC. Modellen udvikles i tæt samarbejde med klinisk praksis hos de forskellige nordiske samarbejdspartnere og har til hensigt at afspejle og sammenligne de forskellige diagnostiske muligheder/praksisser med henblik på at identificere den mest omkostningseffektive diagnostiske procedure.

Projektstatus Aktiv

Projektleder

Projektmedarbejdere