Forskningsprojektet er beskrevet i to publicerede videnskabelige artikler.

Studie 1:

Friis, K., Pihl-Thingvad, J., Larsen, F. B., Christiansen, J., & Lasgaard, M. (2018). Long-term adverse health outcomes of physical workplace violence: a 7-year population-based follow-up study. European Journal of Work and Organizational Psychology, 1-9.

Studie 2:

Friis, K., Larsen, F. B., & Lasgaard, M. (2018). Physical violence at work predicts health-related absence from the labor market: A 10-year population-based follow-up study. Psychology of Violence, 8(4), 484-494.

Studierne viste, at 2 % af de adspurgte havde været udsat for vold på arbejdspladsen inden for det seneste år. Personer, der havde været udsat for vold på arbejdspladsen, var oftere kvinder, personer, der havde et højt uddannelsesniveau samt personer ansat indenfor social- og sundhedsområdet. 

Studie 1 viste desuden, at personer, der havde været udsat for vold på arbejdet, havde en større risiko for et højt antal kontakter med egen læge, modtagelse af ambulant behandling og/eller indlæggelse på sygehuset i løbet af en 7-årig opfølgningsperiode end personer, der ikke havde været udsat for vold på arbejdet. Vi fandt også, at personer, der havde været udsat for vold på arbejdet, havde større risiko for at bruge antidepressiv medicin i de sidste tre opfølgningsår end personer, der ikke havde været udsat for vold.

Studie 2 viste, at vold på arbejdet var forbundet med en øget risiko for at modtage helbredsrelaterede sociale ydelser (relateret til fravær fra arbejdet) i op til 8 år efter det voldelige overgreb. Studiet viste også, at voldsramte kvinder havde en signifikant større risiko for at modtage helbredsrelaterede sociale ydelser end kvinder, der ikke havde været udsat for vold. Denne sammenhæng var ikke signifikant for mænd. Ligeledes havde voldsramte personer over 40 år en signifikant større risiko for at modtage helbredsrelaterede sociale ydelser end personer i samme aldersgruppe, der ikke havde været udsat for vold. For personer i alderen 25-40 år var der til gengæld ingen signifikant sammenhæng mellem vold på arbejdet og det at modtage helbredsrelaterede sociale ydelser i de efterfølgende år.

Resultaterne fra forskningsprojektet peger på, at der fortsat er brug for, at arbejdsgivere og brancheorganisationer har stor opmærksomhed på at forebygge vold på arbejdet og minimere langtidskonsekvenserne heraf. Der bør således ikke kun være en akut indsats, såfremt en medarbejder udsættes for vold, men også en mere langsigtet indsats og parathed til at støtte i mange år efter det voldelige overgreb, såfremt der måtte være behov for dette.