Nedenfor er der supplerende information til undersøgelsen i Region Midtjylland. Læs mere generelt om undersøgelsens metode på http://www.patientoplevelser.dk/undersoegelser/faktarapport-lup-2014.    

Spørgeskemaet
Spørgeskemaerne i Region Midtjylland har påtrykt afsnittets, afdelingens og hospitalets navn i daglig tale. Patienterne vidste på den måde, hvilken indlæggelse eller besøg det handlede om, hvis de havde flere indlæggelser og/eller besøg på den aktuelle afdeling i inklusionsperioden

Spørgeskemaet er inddelt i en række temaer vist i tabel 1, som erfaringerne fra litteraturen på området og fra tidligere undersøgelser blandt lignende patientgrupper har vist, at patienterne prioriterer højt.

Tabel 1 Temaer i LUP 2014

  Ambulant  Akut indlagt  Planlagt indlagt 
Modtagelse/Ankomst

x

x

x

Personalet ved besøget/under indlæggelsen 

x

x

x

Personalets involvering af patienten 

x

x

x

Patientoplevede fejl 

x

x

x

Basale forhold under indlæggelse 

 

x

x

Information før, under og efter besøget

x

   
Information før og under indlæggelse    

x

Information under indlæggelse  

x

 
Information vedrørende udskrivelse  

x

x

Rengøring

x

   
Tilgængelighed og rådgivning

x

   
Samarbejde med hjemmepleje/-sygepleje/sundhedsplejerske  

x

x

Samlet indtryk

x

x

x

Årlige temaspørgsmål

x

x

x

Baggrundsoplysninger

x

x

x

 

Supplerende udtræk af patienter
Patienterne i undersøgelsen er udtrukket fra Landspatientregisteret, hvor de planlagt og akut indlagte patienter er udtrukket fra 4. august-31. oktober og de ambulante patienter fra 18.-31. august, 15-30. september samt 20. oktober-31. oktober i 2014. For hver afdeling er spørgeskemaet sendt til en tilfældig stikprøve på 400 patienter. Havde afdelingerne ikke 400 patienter i inklusionsperioden, er spørgeskemaet sendt til samtlige patienter. Afdelinger, der har færre end 30 patienter i inklusionsperioden, indgår af hensyn til patienternes anonymitet samt resultaternes statistiske usikkerhed ikke i undersøgelsen. I Region Midtjylland supplerede CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling med et patientudtræk fra InfoRM af hensyn til rapporteringen på afsnitsniveau, så spørgeskemaet blev sendt til minimum 30 patienter fra hvert afsnit, hvis dette var muligt.

Patienterne indgår kun i stikprøven én gang. Har patienterne haft flere indlæggelser eller besøg i inklusionsperioden, er det den seneste indlæggelse/besøg, der indgår i stikprøven.

Rapportering 
Patienternes tilbagemelding sker på afdelings-, hospitals- og regionsniveau i rapporter fra Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, hvis der som minimum er 20 besvarelser. I Region Midtjylland supplerer CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling undersøgelsen med rapporter på afsnitsniveau, en kommentarsamling og opgørelser på diagnosegrupper på afdelingsniveau til de afdelinger, som har ønsket dette tilvalg. Der udarbejdes afsnitsrapporter, hvis afsnittet som minimum har 15 besvarelser.

I Region Midtjylland supplerer CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling opgørelser på diagnosegrupper på afdelingsniveau til de afdelinger, som har ønsket dette tilvalg. Afdelingerne har selv udvalgt de diagnosegrupper, der indgår i rapporteringen.

Reliabilitetstest ifm. kategorisering af kommentarer under ”Samlet indtryk" i kommentarsamling
Kommentarerne under ”Samlet indtryk” kan være markeret med en eller flere kategorier for temaer, som knytter sig til indholdet i kommentaren.

Til kategoriseringen af kommentarerne er der udarbejdet en vejledning for, hvilke emner der hører under de enkelte kategorier. Den giver en afgræsningen mellem kategorierne, som en hjælp til at kategorisere den enkelte kommentar korrekt. Kommentarerne rubriceres efter kategorierne ventetid, kvalitet i behandling, relationer til personale/pleje, kommunikation og information, kontaktperson samt fysiske rammer.

For at sikre kvaliteten af kategoriseringen fik tre kodere en grundig vejledning, og der blev udarbejdet en test på 60 tilfældig udtrukket kommentarer for at undersøge, om der var variation i deres kategorisering af kommentarer.

Som målestok for graden af overensstemmelsen mellem de tre kodere beregnes Krippendorffs alpha. Testen viste, at der ikke er perfekt overensstemmelse mellem de tre koderes vurderinger, men alpha-niveauerne er meget pæne (alpha ligger mellem 0,687 og 1).