LUP gennemføres i et samarbejde mellem flere parter. Organiseringen skal sikre en bred repræsentation fra regionerne, Sundheds- og Ældreministeriet samt patient- og pårørenderepræsentanter.

Undersøgelserne er organiseret efter følgende model:

Org_LUP_2019.png

Psykiatridirektørkredsen

Undersøgelsen er iværksat af psykiatridirektørkredsen, som træffer overordnede beslutninger om økonomien i undersøgelsen og væsentlige ændringer i konceptet for undersøgelsen.

Styregruppen for LUP

Styregruppen for LUP fungerer som styregruppe for LUP Psykiatri. Styregruppen for LUP har ansvaret for de indholdsmæssige aspekter af konceptet. 

Styregruppen består af Temagruppen for Kvalitet under Danske Regioner. I styregruppen indgår derudover en repræsentant fra henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet, Statens Serum Institut og Danske Regioner samt fire patient- og pårørenderepræsentanter.

Kompetenceenheden for LUP Psykiatri

Kompetenceenheden for LUP Psykiatri står for den faglige og regionale forankring af undersøgelserne.

DEFACTUM indkalder til møder og udarbejder dagsorden.

Medlemmer af Kompetenceenheden.

Regionale koordinatorer

For hver region er der en eller to koordinatorer, der organiserer gennemførslen af den regionale undersøgelse. 

Kontaktoplysninger for regionale koordinatorer.

Lokal tovholder

Hvert ambulatorium og afsnit har en lokal tovholder med ansvar for den praktiske gennemførsel af undersøgelserne.

Projektledelse

DEFACTUM varetager projektledelsen af undersøgelsen.

Sekretariat for LUP Psykiatri

Sekretariatet har bl.a. ansvaret for at udvikle og validere spørgeskemaerne.

Sekretariatsfunktionen varetages i fællesskab af Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden og DEFACTUM, Region Midtjylland.

Følgende medarbejdere er involverede i undersøgelserne.

Læs mere om organisering i koncepthæftet.

Kontakt