COVID-19 i ældresektoren. Evaluering af COVID-19-forløb i Holstebro Kommune i foråret 2020

Kirsten Overgaard; Marianne S. Balleby; Troels Gubi

Social- og Sundhedsudvalget i Holstebro Kommune har bedt DEFACTUM om at evaluere de første erfaringer med COVID-19 i kommunens ældresektor. Ønsket er at uddrage læring og identificere forbedringspotentialer i håndteringen af ældre borgere og i samarbejdet på tværs af sektorer. Frem for at undersøge, hvordan smitten i første omgang kom ind i Holstebro Kommunes ældresektor, har evalueringen fokus på potentialer for forbedringer i forhold til at undgå smittespredning og håndtere fremtidige situationer af tilsvarende omfang.

Evalueringen beskæftiger sig med den første fase i tiden med COVID-19, hvor man gjorde sig mange indledende erfaringer med håndtering af sygdommen. Det er derfor vigtigt at samle op på disse erfaringer med henblik på læring og udvikling fremadrettet. 

Evalueringen udpeger en række temaer og anbefalinger, som Holstebro Kommune fremadrettet kan arbejde på med henblik på at forebygge smittespredning i kommunens ældresektor og håndtere fremtidige situationer af tilsvarende omfang. 

De 11 anbefalinger, som rapporten peger på falder inden for 7 temaer: 

  • En national pandemiplan 
  • Holstebro Kommunes hygiejneorganisering 
  • Rengøring 
  • Værnemidler 
  • Personalets trivsel og sikkerhed 
  • Understøttelse af drift 
  • Tværsektorielt samarbejde

Evalueringens anbefalinger sigter bredt - både til forhold på nationalt plan, i samarbejdet mellem sektorerne og på forhold internt i Holstebro Kommune.

Link til projektet bag publikationen

Download Rapport_2020_Evaluering COVID-19 Holstebro.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2020
Udgiver DEFACTUM
Længde 32 sider