Kvalitativ evaluering af de ambulante døgnpladser i Psykiatrien i Nordvest

Marianne S. Balleby; Stina Juel Lanken

DEFACTUM har gennemført interview med brugere, pårørende og medarbejdere om deres perspektiver på de ambulante døgnpladser i Psykiatrien i Nordvest i Holstebro, et samarbejde mellem Regionspsykiatrien Vest og de tre kommuner Holstebro, Lemvig og Struer. Ifølge interviewpersonerne forebygger de ambulante døgnpladser indlæggelser i psykiatrien, hvorved der spares menneskelige og økonomiske ressourcer. Rapporten sætter til diskussion, hvordan der vedvarende sikres kendskab til de ambulante døgnpladser, særligt hos kommuner og praktiserende læger, så dem der har brug for tilbuddet henvises og det forebyggende potentiale udnyttes.

Døgnpladserne opleves som et tilbud af høj faglig kvalitet, som for mange brugere bliver et kendt sikkerhedsnet, hvor de kan komme, når behovet opstår. Indsatsen er recoveryorienteret med fokus på søvnproblemer, hverdagslivet og samarbejde med pårørende og fagprofessionelle, og den fastholder og underbygger brugernes muligheder for at leve et aktivt og deltagende liv. Den individuelle tilgang og et miljø fri for hjemlige krav giver brugerne en oplevelse af tryghed, omsorg og ro. 

Rapporten beskriver, at små opholdsrum og begrænsede muligheder for at lave mad opleves som udfordringer, og sætter ligeledes til diskussion, hvordan disse kan imødekommes.

Link til projektet bag publikationen

Download Rapport_2020_Kvalitativ evaluering af de ambulante døgnpladser i Psykiatrien i Nordvest.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2020
Udgiver DEFACTUM
Længde 24 sider

Kontaktperson

Marianne S. Balleby

Marianne S. Balleby

+45 2475 9006

marbal@rm.dk

Forfattere

Marianne S. Balleby Stina Juel Lanken