Implementering og afprøvning af metoder til forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet: Et forprojekt

Josefine Belkov og Morten Greve
Siden Ungdomskommissionens betænkning fra 2009 har der været markant politisk fokus på rettidig forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge. En national metodekortlægning fra 2014 viser dog, at den aktuelle metode- og evalueringsviden på området lader en del tilbage at ønske. Formålet med dette "forprojekt" - gennemført med støtte fra Det Kriminalpræventive Råd - er at belyse grundlaget for at gennemføre et forsøg – som et efterfølgende "hovedprojekt" – med systematisk implementering, afprøvning og evaluering af perspektivrige kriminalitetsforebyggende metoder i nye kommunale kontekster. Forprojektets omdrejningspunkt var to temamøder - ét i Østdanmark og ét i Vestdanmark. Deltagere i møderne var ca. 75 kommunale fagfolk og ledere fra knapt halvdelen af landets kommuner. Forprojektet bliver afrapporteret med to publikationer. For det første en eksempelsamling med beskrivelser af en række perspektivrige kommunale forebyggelsesmetoder, som udgjorde en fælles referenceramme for drøftelserne på temamøderne. For det andet et opsamlingsnotat udarbejdet på basis af drøftelserne samt spørgeskemabesvarelser fra de deltagende kommunale medarbejdere.

Link til projektet bag publikationen

Download Opsamling på temamøder - DEFACTUM 2018.pdf

Download Forebyggelsesmetoder - Eksempelsamling - DEFACTUM 2017.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2018
Udgiver DEFACTUM
Længde 22 + 16 sider

Kontaktperson

Morten Greve

Morten Greve

+45 2148 1539

morgre@rm.dk

Forfattere

Morten Greve