Evaluering af Boostcamp

DEFACTUM skal i samarbejde med Specialområde Autisme evaluere projektet Boostcamp, som er et korttidstilbud for unge autistiske mennesker.

Specialområde Autisme ønsker en grundig evaluering af Boostcamp, som er et tilbud under udvikling. Det skal undersøges, hvorvidt og hvordan Boostcamp bidrager til at indfri de formulerede mål på kort og lang sigt:

  • at de unge får positive erfaringer med at deltage i sociale sammenhænge
  • at de unge opnår større selvforståelse og i højere grad føler sig som aktører i eget liv
  • at de unge får inspiration og større motivation til at finde vejen i forhold til beskæftigelse og/eller uddannelse.

Desuden skal det undersøges, om de unge på længere sigt opnår øget netværksdannelse, større livskvalitet og fodfæste på arbejdsmarkedet.

Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2020

Projektleder