Kroniske neuropatiske smerter (”nervesmerter”) dækker en række forskellige diagnoser og er af varierende sværhedsgrad. Interviewundersøgelser har fundet en forekomst på 8 % i befolkningen, men i undersøgelser baseret på praksisjournaler er der fundet en incidens på mindre end 1/1000 pr. år.I internationale undersøgelser har en prævalens på 1,5 % været nævnt, svarende til over 80.000 danskere.
Neuropatiske smerter kan opstå efter en nerveskade (ved kirurgi eller ulykke), ved visse rygsygdomme som diskusprolaps og spinalstenose, i forbindelse med andre lidelser som diabetes og i andre sammenhænge som fx ved komplekst regionalt smertesyndrom, CRPS.
Hos de hårdest ramte patienter er de neuropatiske smerter en fuldkommen invaliderende tilstand, der i tilgift er meget vanskelig at behandle. De almindelige behandlingstilbud består af medikamentel behandling med morfinlignende stoffer, antidepressiva og antiepileptika, men i mange tilfælde er effekten ganske utilstrækkelig.
Aarhus Universitetshospital (AUH) har siden 2006 behandlet patienter med rygmarvsstimulation for invaliderende kroniske nervesmerter, der ikke kan behandles tilfredsstillende på anden måde med hverken medicin, træning, operation eller psykologhjælp. Behandlingen er højt specialiseret og udføres kun på de fire universitetsafdelinger i Danmark.
Rygmarvsstimulation er én af flere typer beslægtede behandlinger, der under ét kaldes neuromodulation. Behandlingen består i permanent indoperation af en eller flere permanente elektroder til stimulation i nervesystemet. Elektroderne er tilkoblet en ligeledes indopereret impulsgenerator.
I Danmark opereres 50-100 nye patienter hvert år med rygmarvsstimulation fordelt på de fire universitetshospitaler, og bedømt ud fra tal fra vores nabolande vil der være patientgrundlag for at udføre væsentlig flere indgreb, end man gør i dag. Dette kan forekomme paradoksalt, i betragtning af at teknikken kan udgøre et meget attraktivt behandlingstilbud for en række patienter, der lever med svære, behandlingsrefraktære smerter.
Manglende oplysning og viden om behandlingen spiller en væsentlig rolle, men det er tillige af afgørende betydning, at behandlingen i sig selv medfører store omkostninger for de udførende afdelinger. Prisen for et fuldt implantat til rygmarvsstimulation er mellem 100.000 kr. og 150.000 kr., og hertil kommer omkostninger til operation, til ambulant opfølgning og til evt. kirurgiske revisioner af systemet.
Den sundhedsøkonomiske analyse foretages med et samfundsperspektiv og inkluderer dermed alle omkostninger fordelt på både sundhedssektor, socialsektor og patienten selv. Analysen tilrettelægges som en omkostningsanalyse, hvor omkostninger for hver patient opgøres i 3 år forud for operationstidspunktet og i 3 år efter operationen med henblik på at detektere en eventuel omkostningsforskel og synliggøre udviklingen i omkostninger som følge af behandlingen/operationen. Derudover identificeres omkostningsparametre relateret til selve operationen, opfølgning og evt. re-operation for at kunne frembringe et estimat for de samlede omkostninger relateret til denne type behandling. Endvidere foretages stratificerede analyser for forskellige diagnosegrupper med henblik på at undersøge, hvorvidt eventuelle sparede omkostninger er associeret med bestemte diagnoser. Såfremt dette er tilfældet, kan det tyde på varierende omkostningseffektivitet af behandlingen og dermed også en mere nuanceret forståelse af variationen.
Projektet er et samarbejde mellem Neurokirurgisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, DEFACTUM, Koncern Kvalitet i Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
| Projektstatus | Aktiv |
| Afslutning | 2023 |