Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning (CePR)

Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Institut for Folkesundhed (Aarhus Universitet), VIA University College og MarselisborgCentret. Forskningscentret er organisatorisk forankret i DEFACTUM, Region Midtjylland, og er lokaliseret på MarselisborgCentret. 

Formålet med forskningscentret er at udvikle, anvende og formidle evidensbaserede metoder i rehabiliteringsarbejdet. Anvendelse af evidensbaserede metoder i rehabiliteringsforløbet skal fremme, at de rigtige aktiviteter igangsættes så borgeren opnår målet om bedst mulig funktionsevne.

En grundsten i forskningscentrets virke er, at arbejdet forløber i tæt samarbejde med praksis. Dette både i relation til at definere praksisrelevante forskningsspørgsmål, forme forskningsprojektet samt sikre mulighed for, at den tilvejebragte vidensproduktion tilgår praksisfeltet.