Lev Livet

I maj 2017 tog 15 seniorer fat på at afprøve Lev Livet i Danmark. I både Norge og Sverige har Lev Livet udviklet sig til at være noget nær en folkebevægelse - og det skal afprøves, om Lev Livet også er noget for danske seniorer. 

Lev Livet er navnet på et forløb, hvor seniorer mødes i mindre grupper og arbejder med deres vaner og mønstre i hverdagen. Formålet med Lev Livet er at bygge bro mellem det, som den enkelte ved er gode vaner og den måde, som vedkommende rent faktisk lever på. Ved hjælp af en enkelt metode kaldet ’Forbedringscirklen’ afprøver man nye vaner, som man ønsker at indføre i sit liv og vurderer efterfølgende, om de nye vaner skal opretholdes eller tilpasses for at komme til at virke, eller helt forkastes. 

I løbet af de seks gange man mødes i et Lev Livet-forløb gennemgås områderne:

  • Sikkerhed og tryghed i hjemmet
  • Mad og drikke
  • Fysisk aktivitet
  • Socialt netværk

Med økonomisk støtte fra Trygfonden gennemførte DEFACTUM et pilotprojekt i Danmark i 2017 til 2019.

Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2019
Samarbejdspartnere Aarhus Kommune, Odder Kommune, Favrskov Kommune

Projektleder

Projektmedarbejdere