Vurdering af rehabiliteringsbehov hos patienter med hæmatologisk kræft på hospitaler og i kommuner

Formål:
Patienter, der har kræft, oplever ofte fysiske, psykiske og psykosociale begrænsninger som følge af bivirkninger af behandling og følger af komorbiditet. Disse begrænsninger påvirker hverdagslivet i negativ retning. Der er stigende evidens for, at kræftrehabilitering er effektiv og nødvendig for at kunne forbedre funktionsevne, sundhed, chancerne for overlevelse samt forebygge yderligere sygdom, bivirkninger og senfølger.
I Danmark har det ikke været muligt at opnå konsensus om fælles redskaber til vurdering af behov for rehabilitering hos patienter med kræft.
”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft” og ”Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft” i Region Midtjylland skal sikre, at kræftpatienter får vurderet deres rehabiliteringsbehov. Behovsvurderingen både på hospital og i kommunalt regi fortages ved hjælp af et behovsvurderingsskema, som ikke er valideret. Der er stor usikkerhed om anvendelse og værdi af behovsvurderingsskemaet på hospitaler og i kommuner.

Formål:
Studie 1
a) at identificere kræftpatienter, der på baggrund af behovsvurderingsskemaet udfyldt på hospital vurderes at have et rehabiliteringsbehov og siden i kommunen bevilges rehabilitering
b) at kortlægge hvilke behov, der afdækkes ved hjælp af behovsvurderingsskemaet på hospital, og hvorledes disse efterleves i kommunen
c) at analysere, om der er ulighed i rehabilitering, ulighed vurderes ift. komorbiditet, køn, uddannelse, socioøkonomisk position og arbejdsmarkedstilknytning.

Studie 2
a) at analysere, beskrive og fortolke patienter og de sundhedsprofessionelles oplevelse af og perspektiv på behovsvurderingsprocessen (incl. behovsvurderingsskemaet) i hospital og kommune
b) at identificere tværsektorielle udfordringer, der evt. fremmer eller hæmmer effektiv koordinering af og kommunikation omkring patientens rehabiliteringsbehov

Studie 3
a) at undersøge patienterne og de sundhedsprofessionelles oplevelse af involvering i den fælles beslutningstagen i forbindelse med behovsvurderingen
b) at undersøge behovsvurderingsskemaets egnethed som redskab til fælles behovsidentifikation og beslutningstagen vedr. rehabiliteringshandleplan

Projektet bidrager til at sikre forsknings- og udviklingsarbejde i det fælles kommunale-regionale opgavefelt og understøtter tilrettelæggelsen af en rehabiliteringsindsats på et højt fagligt niveau.
Projektet er tilknyttet Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, og afvikles i et tæt tværsektorielt samarbejde mellem to hæmatologiske hospitalsafdelinger og to kommuner.

Design og metode:
Forskningsprogrammet er to-årigt og udføres med kvantitative og kvalitative metoder.

Eksterne samarbejdspartnere:
Folkesundhed Aarhus, Aarhus Kommune
Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital
Hæmatologisk Dagafsnit, Hospitalsenheden Vest

Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2017
Samarbejdspartnere Folkesundhed Aarhus, Aarhus Kommune Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Dagafsnit, Hospitalsenheden Vest

Projektleder

Charlotte Handberg

Projektmedarbejdere