Lisa Østergaard_2023SH.jpg

- Hvis patienternes arbejde såvel som fritid afhænger af overblik, koncentration og hukommelse, så bliver det svært at opretholde aktiviteterne, fortæller seniorforsker Lisa Gregergen Østergaard. Foto: Søren Sander, DEFACTUM

Kvinder midt i 40'erne med længere uddannelser udgør en stor andel af de patienter, der søger hjælp for senfølger efter COVID-19. Det viser et nyt forskningsstudie fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM og Aarhus Universitetshospital.

Mellem 5-10 % af alle, der har haft COVID-19, får langvarige symptomer, også kaldet senfølger. For en gruppe er disse senfølger så svære, at de søger hjælp på landets senfølgeklinikker. Et nyt forskningsstudie har undersøgt 448 patienter med senfølger efter COVID-19. De blev undersøgt af en ergoterapeut på Aarhus Universitetshospital (AUH) for senfølgernes betydning for patienternes hverdag og deres behov for rehabilitering.

Senfølger rammer overblik, koncentration og hukommelse

Det nye studie fra DEFACTUM og AUH viser, at tre ud af fire patienter havde moderat til svær mental træthed, og 56 % var sygemeldt, da de blev undersøgt på senfølgeklinikken.

- De patienter, der får en diagnose for senfølger efter COVID-19, er ofte hårdt ramt. De har svært ved at udføre størstedelen af deres tidligere hverdagsaktiviteter. De oplever problemer med at deltage aktivt i familielivet, ligesom de er udfordret på andre aktiviteter på arbejde og i fritiden, fortæller ansvarlig for projektet seniorforsker og ergoterapeut Lisa Gregersen Østergaard fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM. 

Ifølge studiet var 72 % af patienterne kvinder, i gennemsnit 47 år gamle, og overvejende med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. To ud af tre patienter boede med en partner, og 48 % havde hjemmeboende børn.

- Vi møder særligt de højtuddannede kvinder i midten af 40'erne, der har karriere, børn og familie. De har været raske og har haft et balanceret og aktivt familie- og arbejdsliv, indtil de blev smittet med COVID-19. Hvis patienternes arbejde såvel som fritid afhænger af overblik, koncentration og hukommelse, så bliver det svært at opretholde aktiviteterne, når senfølger fra COVID-19 ofte rammer funktioner til at udføre aktiviteterne, uddyber Lisa Gregersen Østergaard, DEFACTUM.

9 ud af 10 har brug for rehabilitering

Det overrasker forskerne bag studiet, hvor mange der er sygemeldt med senfølger.

- 56 % af patienterne var sygemeldte, enten hel- eller deltids, da de blev undersøgt. Det er en meget høj andel, særligt set i lyset af at der i gennemsnit var gået næsten 250 dage, fra de var smittet med COVID-19, til de blev undersøgt på senfølgeklinikken, fortæller Lisa Gregersen Østergaard.

Studiet viste, at patienterne havde et udtalt behov for rehabilitering, og 94 % af de undersøgte patienter blev via en genoptræningsplan henvist til rehabilitering i deres hjemkommune. Derfor mener en af studiets øvrige forfattere, professor og overlæge Berit Schiøttz-Christensen, at der er grundlag for at genoverveje vaccination til en bredere aldersgruppe:

- Vi vaccinerer allerede borgere i 50'erne, og det tyder på, at vaccinerne reducerer sygdomsbyrden i det akutte forløb og derved relativt kan reducere sværhedsgraden af senfølger. Når vi ser så svære senfølger for disse kvinder i 40'erne, vil det være nærliggende at overveje, om også de burde få tilbudt endnu en vaccine.

Fakta:

  • Forskningsstudiet er netop offentliggjort i det internationale sundhedsfaglige tidsskrift: International Journal of Environmental Research and Public Health.
  • Titlen på studiet er: Mental Fatigue, Activities of Daily Living, Sick Leave and Functional Status among Patients with Long COVID: A Cross-Sectional Study
  • Forskerne bag studiet er: Trine Brøns Nielsen fra DEFACTUM og AUH, Steffen Leth fra AUH og Regionshospitalet Gødstrup, Mathilde Pedersen fra AUH, Helle Dahl Harbo fra AUH og Regionshospitalet Gødstrup, Claus Vinther Nielsen fra DEFACTUM, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Folkesundhed, Cecilia Hee Laursen fra DEFACTUM og Regionshospitalet Gødstrup, Berit Schiøttz-Christensen fra Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet samt Lisa Gregersen Østergaard fra DEFACTUM, AUH og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

For yderligere information kontakt: