Svær overgang for akutmodtagelserne

I Danmark står akutte patienter for 8 % af de ambulante behandlinger og for 71 % af indlæggelserne på hospitalerne. De danske akutmodtagelser har dog i flere år været præget af overbelægninger og begrænsede ressourcer. Af den grund udgav Sundhedsstyrelsen i 2007 nye anbefalinger, der skulle sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, højere kvalitet og sammenhængende patientforløb.

Reorganiseringen har dog vist sig vanskelig i praksis, lyder en af konklusionerne i Line Stjernholm Tipsmarks ph.d. forsvar den 19-03-2021 om akutmodtagelserne.

- De nationale anbefalinger er baseret på klinisk erfaring - ikke evidens. Og der er få implementeringsanvisninger.

Hun påpeger, at det giver konkrete udfordringer:

- Det ser ud til, at det har været svært at fastholde speciallæger fra andre afdelinger, og så har der nok manglet kommunikation mellem afdelingerne.

Samtidig var akutmedicin, ifølge Line Stjernholm Tipsmark, ikke et prestigefyldt karrierevalg, før det blev godkendt som speciale i 2017. Fremtiden kan dog tegne lidt lysere.

- I fremtiden tror jeg, at de nye speciallæger i akutmedicin bliver en gevinst, men vi kan endnu ikke spore en positiv effekt på antallet af genindlæggelser og omkostningerne.

Line Stjernholm Tipsmark fra DEFACTUM dissekerede i ph.d.-afhandlingen "Organisation of emergency departments: An evaluation of the policy design" akutmodtagelserne på landets hospitaler.

Med udgangspunkt i patienter med rosen og hoftefakturer har hun undersøgt implementeringen af anbefalingerne og effekten på helbred, overdødelighed og omkostninger i akutte forløb.

Vejlederne for ph.d.-projektet var professor Rikke Søgaard og professor emeritus Børge Obel, begge Aarhus Universitet, mens bedømmelsesudvalget bestod af professor Hans Kirkegaard fra Center for Akutforskning, professor Luca Giustiniano fra LUISS Guido Carli, Libera Università Internazionale degli Studi Sociali, Italien og professor Ove Andersen fra Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.