Kræft nedsætter livskvaliteten. Hos kortuddannede så meget at det kræver ekstra opmærksomhed.

Foto: Kristina Tripkovic, Unsplash

Kræft nedsætter livskvaliteten lige meget i alle uddannelsesgrupper. Hos kortuddannede ender livskvaliteten dog på et niveau, der kræver en særlig indsats. Og genrelt har kræftoverlevere lavere livskvalitet i op til ti år, konkluderer forskerne bag et studie fra DEFACTUM.

Flere overlever en kræftdiagnose og derfor stiger antallet af danskere, der lever med eftervirkningerne af kræft. Ét er at overleve en kræftsygdom. Noget andet er, hvordan det påvirker ens liv bagefter. Udfordringerne fortsætter i mange år, og – modsat de fleste andre sygdomme - påvirker kræft livskvaliteten lige meget uanset uddannelsesniveau, viser et nyt studie fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM, der er offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health. Livskvaliteten hos kortuddannede kræftoverlevere er dog så lav, at der bør særligt fokus på at øge deres livskvalitet i forløbet efter en kræftdiagnose.

Lav livskvalitet i flere år efter

Samtidig viser studiet, at kræftoverlever generelt er ramte på livskvaliteten. Især i de første år efter kræftdiagnosen har de en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.

- Livskvaliteten er mest nedsat hos kræftoverlevere de første to år efter, at de har fået stillet diagnosen. Herefter aftager forskellen i livskvalitet i forhold til resten af befolkningen. Men først efter ti år er forskellen i mental livskvalitet udvisket, påpeger seniorforsker Finn Breinholt Larsen og understreger at resultatet kan være påvirket af at kræftoverlevere med den dårligste livskvalitet dør tidligere, og livskvaliteten derfor reelt ikke forbedres helt så meget over tid, som resultaterne antyder. Alligevel mener han, at konklusionerne er klare:

- Kræft fører til en lavere livskvalitet, og eftervirkninger af sygdom, behandling, smerter, træthed, depression, angst osv. varer ved længere end vi hidtil har antaget. Med stigende kræftoverlevelse er der behov for mere viden om, hvordan man lever et godt liv efter en kræftdiagnose.

Tiden læger ikke alle sår. Den fysiske livskvalitet bliver ramt hårdere end den mentale livskvalitet. Således er den fysiske livskvalitet stadig forringet ti år eller mere efter diagnosen, viser studiet på baggrund af oplysninger om livskvalitet fra Den Nationale Sundhedsprofil og oplysninger om kræftdiagnoser fra Cancerregisteret.

Kræftoverlevere med kort uddannelse har lavest livskvalitet

11.166 overlevere på forskellige kræftstadier og 151.117 personer uden kræft indgår i studiet, og modsat forventningen påvirker kræft livskvaliteten lige meget hos kræftoverlevere med højt og lavt uddannelsesniveau.

- Det er overraskende nyt, at kræft ikke medfører et større fald i livskvalitet blandt kortuddannede kræftoverlevere i sammenligning med højt uddannede kræftoverlevere. Det er overraskende, da negative livsbegivenheder oftest rammer personer med færrest ressourcer hårdest, fortæller forsker Jes Bak Sørensen og understreger, at selvom noget tyder på, at kræft ikke øger den sociale ulighed i livskvalitet, så bør man alligevel have et særligt fokus.

- Personer med et lavt uddannelsesniveau ’starter’ med en lavere livskvalitet end dem med et højt uddannelsesniveau, og kræftoverlevere med et lavt uddannelsesniveau kommer derfor ned på en meget lav livskvalitet. Der er altså ikke blot behov for fokus på livskvalitet i kræftrehabilitering blandt alle kræftoverlevere. Der er også et særligt behov for at forbedre livskvaliteten med en målrettet indsats for de kortuddannede.

Studiet er offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health under titlen: "Population differences in health-related quality of life between cancer survivors and controls: Does low educational attainment widen the gap?" af Finn Breinholt Larsen, Jes Bak Sørensen, Claus Vinther Nielsen, Anne-Mette Hedeager Momsen, Karina Friis og Christina Malmose Stapelfeldt.

Læs også om forskningen i kræftoverleveres livskvalitet i Forskerzonen på Videnskab.dk