a.jpgWarren Wong, Unsplash

Efter 2013 tilkendtes færre kræftpatienter førtidspension - det gælder dog ikke for de socialt dårligst stillede, viser et nyt studie fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM.

En stadigt stigende andel af unge førtidspensionister førte i 2013 til en reform af førtidspension og fleksjob. Reformen skulle modvirke marginalisering ift. arbejdsmarkedet. I de første år efter reformen halveredes antallet af tilkendte førtidspensioner – de senere år er antallet dog begyndt at stige igen. Den nedafgående tendens slår også igennem blandt kræftpatienter, viser et nyt registerstudie fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i Region Midtjylland.

Halvt så mange under 50 år får førtidspension

Et tidligere dansk studie baseret på tal fra 1980-2000 viste at kræftpatienter havde 55-60 % større risiko for at blive tilkendt førtidspension sammenlignet med danskere uden kræft. De nye tal bekræfter at kræftpatienter stadig har en øget risiko for førtidspensionering ift. danskere uden kræft, men at denne risiko er faldet efter reformen i 2013.

- Færre kræftpatienter får førtidspension i dag end for syv år siden. Faldet er især tydeligt blandt kræftpatienter yngre end 50 år, hvor halvt så mange tilkendes førtidspension i dag, fortæller seniorforsker Christina Malmose Stapelfeldt fra DEFACTUM i Region Midtjylland og fortsætter:

- Tager vi de positive briller på, er faldet er jo glædeligt, hvis det betyder at kræftpatienter har fået det bedre og deres funktionsniveau og arbejdsevne ikke er reduceret som følge af kræftsygdommen og behandlingen.

Studiet giver dog ikke svar på, om kræftpatienternes arbejdsevne rent faktisk er blevet bedre, hvilket fremtidige undersøgelser bør afdække, opfordrer Christina Malmose Stapelfeldt til.

Socialt dårligst stillede mangler udbytte af god kræftbehandling

Tidligere opsporing og behandlingsstart har de seneste 10-20 år medført lavere dødelighed blandt kræftpatienter.

- Det er fantastisk, at flere overlever en kræftsygdom. Det fordrer naturligvis en fokusering på kræftoverleveres livskvalitet og for mange betyder det bl.a. muligheden for at vende tilbage til eller få muligheden for at træde ind på arbejdsmarkedet, fortæller Christina Malmose Stapelfeldt og understreger, at der stadig er et stort potentiale for forbedringer for socialt dårligere stillede grupper:

- Det er ikke blandt de lavt uddannede og de små indkomstgrupper, vi ser faldet i tildelingen af førtidspensioner, men derimod blandt de højest uddannede og blandt dem med de højeste årlige indkomster. Hvilket kan tyde på, at de socialt dårligst stillede ikke har fået samme udbytte af den ellers positive danske udvikling i kræftprognose – heller ikke når det gælder funktionsniveau og arbejdsevne.

Christina Malmose Stapelfeldt ønsker derfor mere viden om, hvordan kræftoverlevere støttes til at få en vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet:

- Samarbejde mellem arbejdspladsen, egen læge og de tilgængelige rehabiliteringstilbud er vigtigt, hvis vi skal hjælpe borgere væk fra passiv forsørgelse. Arbejdsmarkedet bør kunne tilpasses borgere med nedsat arbejdsevne som følge af alvorlig sygdom som f.eks. kræft, hvis vi for alvor skal imødegå den sociale ulighed i sygelighed og sundhed.

Fakta

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health under titlen: "Risk of being granted disability pension among incident cancer patients before and after a structural pension reform: A Danish population-based, matched cohort study".

Studiet er gennemført af Christina Malmose Stapelfeldt og Pernille Pedersen fra DEFACTUM, Region Midtjylland i samarbejde med Maria Aagesen, Lars Herman Tang og Ann-Dorthe Zwisler fra REHPA, Region Syddanmark samt Niels Henrik Bruun fra Aarhus Universitet, Region Midtjylland.

For mere information kontakt: Ph.d. og seniorforsker Christina Malmose Stapelfeldt, DEFACTUM i Region Midtjylland, 2267 2688 / chrstp@rm.dk