34 afdelinger i hele landet har de seneste tre år arbejdet målrettet med at nedbringe anvendelse af tvang i psykiatrien. Medarbejdere i alle regionerne videreudviklet og tilpasset vores tidligere erfaringer (se mere under fakta) til deres egen dagligdag. Det har generelt skabt engagement og ændret tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittene, der blandt andet har ført til, at antallet af bæltefikseringer og tvangsepisoder med remme er faldet, viser vores nye rapport. Men rapporten afslører også, at der stadig er plads til forbedringer. 

Ny kultur med mindre tvang 
Mest positivt er, at antallet af bæltefikseringer og tvangsepisoder med remme over tre år er faldet med henholdsvis 26 % og 27 %, og det bunder netop i engagementet og skabelsen af en ny kultur på afsnittene. 

- Vi har oplevet et stort engagement fra personalet om at få nedbragt tvangen. Det har generelt ført til en reduktion af antallet af bæltefikseringer, fortæller projektleder og specialkonsulent Helle Høgh, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. 

Aktiviteter og afledninger kan bryde den fysiske og psykiske uro
Det ledelsesmæssige fokus på mindre tvang og ny organisering af personalet har understøttet til, at tvang bliver forsøgt forebygget, og nye alternativer bliver afprøvet. 

- Flere afsnit har indført en særlig aktivitetsperson, der kun skal koncentrere sig om at lave forskellige aktiviteter sammen med patienterne. Generelt har personalet øvet sig i at tænke i alternative handlemuligheder til tvang og turde tænke utraditionelt i projektperioden, fortæller Helle Høgh, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og uddyber: 

- For eksempel tilbydes patienterne ball stick massage i stedet for beroligende medicin, eller at cykle om kap på motionscyklerne for at få brugt med kropslig uro. Forsøg med is eller citronskiver, som patienten tager i munden, viser også lovende resultater. Især for psykotiske patienter kan det være en effektiv afledning, så de i nogle tilfælde undgår at komme i bælte. 

Stadig plads til forbedringer
Selvom antallet af remme- og bæltefikseringerne er reduceret, så er former for tvang som tilbageholdelser og fastholdelser i projektperioden steget med 7 %. Projektleder Helle Høgh fortæller:
 
- Disse tvangsformer er steget som en konsekvens af det store fokus på reduktion af bæltefikseringerne. Personalet oplyser selv, at de nu anvender mere fastholden, fordi de ser det son mindre indgribende. Men man må ikke glemme, at alle former for tvang, kan føles som et overgreb af patienten. Færre bæltefikseringer ser nemlig ikke ud til at have ændret ved patienttilfredsheden på de voksenpsykiatriske afsnit over de sidste tre år. 

- Det er derfor vigtigt at man får talt med patienterne om deres egne oplevelser omkring tvang, og hvordan det kan forebygges. Samtidig må der arbejdes med mange forskellige indsatser på samme tid og på forskellige organisatoriske niveauer, hvis det skal lykkes at nedbringe tvangen markant, som det er regeringens mål, understreger Helle Høgh. 

Fakta om baggrunden for projektet

• En Satspuljebevilling administreret af Sundhedsstyrelsen har betydet at, der har været afsat 15 mio. til at nedbringe tvang i psykiatrien på 34 afsnit jævnt fordelt i hele landet
• De grundlæggende ideer byggede videre på en række nationale gennembrudsprojekter, som var ledet af vores forsknings- og konsulenthus, og i perioden 2004- 7 nedbragte tvangen på flere afsnit
• Mere i rapporten om Nedbringelse af tvang i psykiatrien