Mennesker med kronisk sygdom har markant sværere ved at læse og forstå sundhedsinformation og ved at kommunikere med sundheds­personalet end borgere, der ikke lider af disse kroniske sygdomme. Det viser ny temaanalyse fra CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.

Godt hver fjerde person med hjertesygdom, KOL eller diabetes er ikke sikre på, at sundhedspersonalet forstår deres problemer, mens godt hver femte oplever, at det er svært at have gode samtaler med lægen og at få stillet de spørgsmål, som de har brug for. Det viser en analyse af sundhedskompetencen blandt mennesker med kroniske sygdomme.

Sundhedskompetence handler kort sagt om evnen til at forstå, vurdere og bruge information om sundhed. Ifølge forsker Karina Friis fra CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, som står bag temaanalysen, kan sundhedsvæsenet bruge den nye viden til at styrke patientinddragelsen og derigennem kvaliteten af forebyggelse og behandling:

- Effekten af en behandling afhænger ofte af, at patienten indgår aktivt i behandlingsforløbet. Med den nye viden er det åbenlyst, at der skal satses mere på at inddrage og støtte patienterne, så de kan få en bedre dialog med sundhedspersonalet om deres symptomer og hvad de skal gøre for at blive raske eller undgå, at sygdommen forværres.

Især svært for multisyge
Blandt personer med hjertesygdom, KOL og diabetes er det især lavtuddannede og personer med anden etnisk baggrund end dansk, der har svært ved at læse og forstå sundheds­information og ved at kommunikere med sundhedspersonalet. Desuden viser analysen, at særlig personer med multisygdom har svært at forstå den skriftlige information om sundhed og at kommunikere godt med sundhedspersonalet.

- Det er klart, at udfordringerne i sundhedssamtalen er større, når man har en alvorlig og kronisk sygdom, end når man er rask. Og at samtalen bliver endnu mere kompleks, når man har flere sygdomme. Sundhedspersonalet bør derfor tilstræbe at gøre sig så forståelige som muligt og undgå unødige medicinske termer, og det vil være en god idé at sætte sundhedskompetence på skemaet i patientuddannelser, siger Karina Friis, og supplerer:

- Sundhedspersonalet bør også være opmærksomme på, at det kan være forbundet med skam at have begrænsede sundhedskompetencer, og at patienterne derfor ikke altid vil være åbne om det, når der er noget, de ikke forstår.

Fakta

  • Temaanalysen er lavet i samarbejde med Aarhus Universitet og Aarhus Kommune. Kommunen er på baggrund af den nye viden gået i gang med at udvikle deres patientuddannelser, så de i højere grad styrker borgernes sundhedskompetencer
  • Temaanalysen er udarbejdet med støtte fra ”Folkesundhed i Midten”, - en forskningspulje etableret af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Den er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? fra Region Midtjylland i 2013 og omfatter 29.473 personer i alderen 25 år og opefter. Det er første gang befolkningens sundhedskompetence er målt og spørgsmålene er kun stillet i midtjylland.

Fakta om sundhedskompetence

  • Hver tredje person med hjertesygdom og godt hver femte person med KOL eller diabetes har svært ved at forstå, hvad der står på medicinpakker
  • Knap hver fjerde person med hjertesygdom, KOL eller diabetes synes, det er svært at udfylde skemaer med sundhedsoplysninger
    Godt hver fjerde person med hjertesygdom, KOL eller diabetes synes, det er svært at sikre sig, at sundhedspersonalet forstår deres problemer rigtig
  • Knap hver fjerde person med hjertesygdom eller KOL og knap hver femte person med diabetes synes, det er svært at have gode samtaler med læger
  • Hver fjerde person med hjertesygdom eller KOL og hver femte person med diabetes har svært ved at stille spørgsmål til sundhedspersonalet for at få den information, der er brug for
  • Hent temaanalysen: Sundhedskompetencer blandt kronisk syge

Karina Friis

Karina Friis
Tlf.: 7841 4335
Mail: karfrs@rm.dk