Randers og Silkeborg Kommunes jobcentre tilbyder nu deres borgere, med nyligt konstateret kræft, ekstra støtte på deres vej tilbage til arbejde. Det sker under forskningsprojektet ”Kræft - kom godt tilbage til arbejde” i samarbejde med vores forsknings- og konsulenthus.

- Alle kræftramte borgere fra Randers og Silkeborg er velkomne. Vores formodning er, at færre mister deres job, hvis processen er individuel og sker i samarbejde med en kyndig jobkonsulent. Og vi begynder allerede tidligt i forbindelse med opstarten af kræftbehandling, fortæller projektleder og forsker Christina Malmose Stapelfeldt. Projektet foregår i samarbejde med Aarhus Universitetshospital og er netop beskrevet i en forskningsartikel i BMC Public Health.

Mange kræftramte mister jobbet
Af kræftpatienter er 40 % i den erhvervsaktive alder, og forskning viser, at 85 % er motiverede for at vende tilbage til jobbet, men ofte ikke magter det. Derfor tilbyder Randers og Silkeborg Kommune kræftramte borgere et individuelt arbejdsrettet rehabiliteringsforløb, der hjælper patienterne hurtigere og mere stabilt tilbage til arbejde. 

- Op til 53 % af patienterne mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, som følge af deres sygdom og behandling. Af mange årsager italesættes arbejdet eksempelvis ikke før meget sent i behandlingsforløbet på hospitalet eller på det kommunale jobcenter. Samtidig har både den kræftramte og arbejdsgiveren ofte urealistisk høje forventninger til arbejdsindsatsen efter behandlingsforløbet, fortæller Christina Malmose Stapelfeldt.

Alene med tanker om job
Flere undersøgelser viser, at kræftpatienter er optaget af deres arbejdsliv, og hvordan det kan forenes med at være blevet alvorligt syg. Alligevel overlader jobkonsulenter og praktiserende læger ofte initiativet til samtale om arbejde til den kræftramte borger. Det handler ofte om berøringsangst og misforstået hensyntagen. Men det betyder i praksis, at kræftpatienten selv skal finde vej gennem sygedagpengelovgivning, fx ved selv at lave aftaler med arbejdsgiver og kolleger om muligheder for at vende tilbage.

- På den ene side er snakken om arbejde med kræftpatienter et tabu. På den anden side er systemet indrettet således, at sygedagpengeperioden som hovedregel udløber efter 22 uger, og det forværrer situationen yderligere, hvis den kræftramte mister forsørgelsesgrundlaget under kræftforløbet, udtaler projektleder Christina Malmose Stapelfeldt.

Urealistiske forventninger
I projektet hjælper jobkonsulenten den kræftramte med at sikre en realistisk plan for tilbagevenden til arbejde i samarbejde med hospital og arbejdsgiver. Med hensyn til patienternes forskellige behov lægges konkrete planer for hvornår, og i hvilket omfang, arbejdet kan genoptages.

- Nogle af patienterne kan have en urealistisk forventning om at kunne arbejde som før kræftsygdommen, få dage efter behandlingsforløbet er afsluttet. Men mange oplever, at de alligevel ikke magter opgaverne i samme omfang som før, og arbejdsgiveren kan miste tålmodigheden, fordi der er presserende opgaver, som skal løses. Det er for at undgå disse scenarier, at der på forhånd er lavet en forventningsafstemning, afslutter Christina Malmose Stapelfeldt.

Om Kræft og tilbagevenden til arbejde - med fokus på social ulighed

Tina Veje Andersen

Tina Veje Andersen
Tlf. 2363 7844
Mail tivane@rm.dk

Karina Friis

Karina Friis
Tlf.: 7841 4335
Mail: karfrs@rm.dk