Omkring 5.000 personer diagnosticeres hvert år med søvnapnø. Tre ud af fire nydiagnosticerede er mænd, og lidelsen topper i aldersgruppen 50-59-årige. Lidelsen medfører vejrtrækningspauser under søvnen og er ofte kombineret med snorken. Det medfører dårlig søvn, udtalt dagtræthed med risiko for at falde i søvn om dagen og et stort tab af livskvalitet. Søvnapnø øger desuden risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme.

Hovedparten af patienterne får diagnosen efter en ambulant undersøgelse af deres søvn, som kan foregå i hjemmet. De fleste får også den anbefalede CPAP-behandling (continuous positive airway pressure), hvor en maske med tilsluttet luftkompressor holder luftvejene frie og sikrer normal iltkoncentration i blodet.

Behov for nationale retningslinjer
Men vejen til diagnose og efterfølgende behandling er ikke altid optimal. Derfor anbefaler en ny medicinsk teknologivurdering (MTV), at der udarbejdes nationale, kliniske retningslinjer for udredning, diagnostik og behandling af søvnapnø.

- Analysen tyder på, at langt hovedparten af patienterne får den diagnostik og behandling, som er fagligt set den bedste, og som samtidig betaler sig bedst økonomisk, fortæller vores projektleder Claus Løvschall, der har gennemført MTV'en for de fem danske regioner.

Claus Løvschall fremhæver nationale retningslinjer som vejen til at sikre, at alle patienter får den rette behandling.

- Vi har set en lille vækst i antallet af nydiagnosticerede de seneste år, men meget tyder på, at der kan være flere, der har behov for behandling. De praktiserende læger er centrale i diagnostikken og skal være opmærksomme på symptomerne. Men der bør også skabes klare, nationale retningslinjer for, hvordan og hvortil de praktiserende læger skal henvise patienter til behandling, så de bliver sendt til den rette afdeling eller speciallæge i første omgang, siger Claus Løvschall.

Vigtigt at følge op
MTV’en peger desuden på, at der er behov for faste procedurer for opfølgning, da søvnapnø er en livslang lidelse.

- Det er vigtigt, at der tidligt og derefter løbende følges op på, at maske og lufttryk er korrekt tilpasset, og at patienten kan finde ud af at bruge udstyret, så han får den bedste hjælp af CPAP’en.

Tandskinner, som kan sikre friere luftveje, kan være et alternativ til CPAP, hvis patienten har lettere søvnapnø. Kirurgi bør derimod begrænses, fordi der overordnet set er alt for mange bivirkninger og samtidig en begrænset effekt.

Læs rapporten: Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø (pdf).

MTV-rapporten er udarbejdet af en tværfaglig projektgruppe. Rapporten er bestilt af Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Midtjylland.