Det viser vores forsker Eva Ladekjær Larsen i et nyt forskningsstudie, der netop er offentliggjort i det internationale og videnskabelige tidsskrift Disability & Rehabilitation.

Rygsmerter er for mange noget de må lære at leve med, men det kræver en god vejledning, sparring og dialog med lægen, og den sygemeldte skal selv lære at finde de personlige grænser mellem gode og dårlige smerter, viser forsker Eva Ladekjær Larsens antropologiske studie af otte patienter, der har været tilknyttet RegionsRygcenteret på Hospitalsenheden Midt, Region Midtjylland.

Udfordr smertegrænsen
- Nogle bevægelser er gode. De er ikke så smertefulde. Dårlig smerte kommer, når en bevægelse giver seriøse smerter resten af dagen. Nogenlunde sådan fanger patienterne i mine interviews det daglige dilemma. De evaluerer konstant oplevelserne med smerter og overvejer om deres bevægelser vil forøge eller formindske smerterne, fortæller forsker, ph.d. og antropolog Eva Ladekjær Larsen, der samtidig anser det for vigtigt rygpatienterne tør krydse smertegrænsen.

- Patienterne i studiet fortæller, at de ind imellem må bryde smertegrænsen for at udfylde den sociale rolle for venner, familie og kollegaer. Fravær pga. smerter sætter de sociale relationer på spil, men flere af patienterne har lært at kontrollere smerterne ved at være meget kropsbevidste. De ved hvor langt de kan gå, og hvordan og i hvilke situationer de er nødt til at løbe risikoen for at bryde grænsen og få svære smerter.

Accept og tilvænning til smerte og kroppens kapacitet er, ifølge studiets erfaringer, en læringsproces, der kræver stor kropsbevidsthed. Og det kan man ikke tage for givet, at alle har på forhånd.

Lægerne skal være smerteguides
Læger, sygeplejersker og fysioterapeuter har en vigtig rolle i at støtte patienterne med såvel vedholdende at teste og bryde smertegrænserne som at sige fra. Det handler, ifølge forsker Eva Ladekjær Larsen, om at guide patienten, så rygproblemerne går mindst muligt ud over de sociale roller, man udfylder på arbejdspladsen samt blandt familie og venner. Og det handler om at have forståelse for patienternes frygt for at smerterne vil styre deres liv. Derudover bør det sundhedsfaglige personale være mere bevidste om patienternes egen evne til at tøjle smerter:

- Smertelidende skal afføde de rigtige reaktioner for at blive taget seriøse af læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. To patienter, der siden barn- og ungdom, har haft rygsmerter, oplevede, at de ikke blev taget seriøst af lægen. De havde begge tilvænnet sig smerterne. Smerteudtryk er altså kontekstafhængigt, dynamisk og afhængig af ’øjnene der ser’, fortæller forsker Eva Ladekjær Larsen og afslutter:   

- Mennesker med rygproblemer har stor variation i forhold til at forstå, forklare og håndtere smerter. Derfor bør sundhedspersonalet have større fokus på dialogen og være en støttebase, så patienterne får bedre mulighed for at tackle arbejdet, familien og vennerne.