Desuden peger de foreløbige forskningsresultater på, at det mindsker forbruget af ambulante konsultationer og halverer antallet af indlæggelsesdage.

Netværksfamilietilbuddet er et supplement til den traditionelle psykiatriske behandling. Det landsdækkende projekt blev sat i gang i mindst én lokalbaseret psykiatri i hver af de fem regioner i 2006.

Grundidéen er at matche svært psykisk syge til frivillige familier, der har overskud til at etablere en længerevarende, venskabelig relation til et menneske med en svær psykisk lidelse. Det kan være til gavn for den psykisk syge, men også til glæde for familien, der får nyt syn på psykisk sygdom og oplever, at de kan gøre en forskel. Målet er at hjælpe den psykisk syge med at skabe en mere normal tilværelse.

Forskning i forbrug af psykiatriske ydelser
En gruppe forskere har fulgt både familier og psykisk syge igennem flere år og systematisk indsamlet data vedr. helbred, social funktion og tilfredshed samt registerdata omhandlende forbrug af ydelser i social- og sundhedsvæsenet to år før og to år efter inklusion. Denne viden er sammenholdt med tilsvarende data for en såkaldt kontrolgruppe, der ikke har fået dette tilbud.

Resultaterne er netop blevet fremlagt på et symposium med titlen: Øger Netværksfamilietilbud den sociale inklusion af svært psykisk syge? som Socialstyrelsen, Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Nordjylland samt Center for Psykiatrisk Forskning og vores forsknings- og konsulenthus står bag.

Jørgen Aagaard, overlæge, lektor, dr.med., Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, peger på, at der kan være en stor sundhedsøkonomisk gevinst, hvis netværksfamilier blev mere udbredt.

- De data vi har nu viser, at der er en halvering af sengedage og reduktion i antallet af psykiatriske konsultationer blandt de psykisk syge, der har modtaget netværksfamilietilbuddet og som har været fulgt i mindst to år. Det samme gælder ikke for kontrolgruppen, siger Jørgen Aagaard, men peger også på, at de foreløbige resultater er baseret på en lille gruppe patienter. Der følges løbende op med data fra flere patienter.

At blive en del af ”det normale”
Forskningsgruppen har også set på andre faktorer som fx de psykisk syges såvel som familiernes oplevelser og erfaringer med netværksfamilietilbuddet. Dette er sket både via personlige interviews og gennem spørgeskemaer.

Ifølge vores seniorforsker Ulla Væggemose har en væsentlig del af motivationen for den psykisk syge til at søge en netværksfamilie været et ønske om at etablere en relation til voksne uden for det psykiatriske system.

- De ønsker at finde en oase, et frirum, hvor man kan mødes uden at det drejer sig om sygdom og behandlingsplaner, hvor de frit kan hygge sig og opleve at være del af en helt almindelig familie, fortæller Ulla og nævner et eksempel på en patient, der fremhævede, hvor stor en overraskelse og glæde det var for ham, at hans netværksfamilie kom med blomster, en gang han var indlagt: ”Tænk at der er nogen, der bekymrer sig om én”. En anden bemærkede at: ”Det er det bedste jeg har gjort i mit liv, man er ikke længere alene i verden”.

Det rette match giver succes
Ulla Væggemose peger på, at selve matchningen mellem familie og den psykisk syge er afgørende for at forholdet bliver til gensidig glæde.

- Det er en udfordring for begge parter, men især psykiatribrugerne, som ofte har en tung bagage med sig og meget slidte netværk, kan være angste for, om de kan leve op til forestillede forventninger, eller om de vil blive udsat for svigt igen. Derfor er det vigtigt, at familierne er helt afklarede, og at der er et stående tilbud om kontakt til en professionel medarbejder, hvis der opstår vanskeligheder i relationen, fortæller hun og peger på, at en af de helt store udfordringer i projektet har været at finde netværksfamilier.

Én af de deltagende netværksfamilier var dog, trods en første tøven da de hørte om projektet, ikke i tvivl om at det havde tilføjet meget positivt til deres liv, og sagde:

- Vi føler os ikke længere som en del af et projekt. Det er mere som om vi har fået en ny ven, der nu også er med i sammenkomster med vores øvrige venner og familie. Jeg synes alle skulle overveje, hvorfor de ikke er netværksfamilier, og tænke over hvordan man prioriterer sit liv og om man er tilfreds med at have nok i sig selv.

Om netværksfamilietilbuddet

• De fleste patienter, der deltager i tilbuddet, har en kontaktfamilie, som de mødes med regelmæssigt, typisk 2-3 gange om måneden. Kontakten holdes endvidere via fx telefon og sms
• Familierne er ikke en del af behandlingen, det væsentlige er, at den psykisk syge får lov til at indgå i en normal familie på lige vilkår
• Tilbuddet er rettet mod mennesker med svær psykisk lidelse, som fx skizofreni eller maniodepressiv lidelse af lang varighed og hvor der har været stort forbrug af det psykiatriske hospitalsvæsen
• Der er p.t. 40 psykisk syge tilknyttet netværksfamilietilbuddet, mens 46 psykisk syge indgår i kontrolgruppen
• Kommuner, der aktuelt har tilbuddet, er Aalborg, Aarhus, Middelfart, Haderslev og Lyngby-Taarbæk
• Trygfonden, Helsefonden, Sind og Socialministeriet har støttet selve tilbuddet og/eller den forskningsmæssige opfølgning

Om Netværksfamilier – Implementering af et evidensbaseret støttetilbud i civilsamfundet over for personer med svære sindslidelser