Vil du være en central person i udvikling og gennemførelse af målinger af den patient- og brugeroplevede kvalitet? Og har du stærke metodiske kompetencer og lyst til gøre brug af disse i bl.a. store landsdækkende undersøgelser?

Så er du den nye kollega, vi søger i DEFACTUM i Region Midtjylland til et foreløbigt 1-årigt vikariat. Du vil få gode arbejdsvilkår, spændende arbejdsopgaver og engagerede kolleger og vil blive en del af det team, som arbejder med udvikling og gennemførelse af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

DEFACTUM er en forsknings- og udviklingsenhed, der hører til i Koncern Kvalitet i Region Midtjylland. Vi arbejder for at levere og understøtte uafhængige undersøgelser og anvendelsesorienteret forskning på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.  Vi løser evaluerings-, analyse- og systemunderstøttelsesopgaver både indenfor og uden for Region Midtjylland, og løser opgaverne med høj faglighed, hvor vi lægger vægt på at levere et produkt af høj kvalitet, der kan sikre anvendelse og værdi hos slutbrugerne.

Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Lisbeth Hoffmann Thomsen, tlf. 2496 9539, eller faglig leder Jens Hørlück tlf. 2170 2841.

Ansøgningsfrist mandag den 3. maj 2021 kl. 23.59

Der forventes afholdt to samtalerunder henholdsvis den 11. og 17. maj 2021.

Der vil evt. blive anvendt personprofiltests som en del af ansættelsesforløbet.

Ansættelsesdato: Vi ønsker stillingen besat med start pr. 9. august 2021. Der kan evt. aftales mulighed for opstart tidligere.

Læs mere om stillingen og send din ansøgning.