DEFACTUM er vært ved et gå-hjem-møde i regi af DIN torsdag den 26. januar 2017 kl. 15-17 i Regionshuset Aarhus.

Når eksperimenter og innovative projekter skal udbredes
– Danske erfaringer med storskala og implementering


Foto: Samuel Zeller, Unsplash

I Danmark er vi gode til eksperimenter og innovative pilotprojekter. Det er straks sværere at bringe de vellykkede løsninger til stor skala. Ofte låner vi hellere fra Boston eller Stockholm end fra Fredericia eller København. På skoler, institutioner, hospitaler og i forvaltninger er mange engagerede fagfolk dygtige til at arbejde selvstændigt under de givne vilkår. Når der er valgt fælles løsninger, kræver det til gengæld særlige kompetencer og arbejdsformer hos ledere og medarbejdere for at få implementeringen til at lykkes.

Kom til gå-hjem-møde, hvor vi belyser temaet med afsæt i to nye e-bøger om spredning af gode løsninger:

Bendix, Jensen og Astrup, 2015: Spredning af velfærdsløsninger = merværdi. Gyldendal Public

Bendix og Vestergaard, 2016: Ledelse af spredning. Gyldendal Public

For yderligere information: Dorte L. Stigaard, tlf. 7841 4057, mail: dostig@rm.dk

Tilmeld dig her