Ny styring i et patientperspektiv. Resultater fra følgeforskning

Stina Bollerup; Lotte Groth Jensen; Viola Burau; Rikke Søgaard; Morten Bonde Klausen; Claus Bossen; Peter Danholt; Mads Leth Jakobsen; Martin Bækgaard; Camilla Palmhøj Nielsen

Denne sammenfatning af forskningsprojektet Ny styring i et patientperspektiv samler resultater og læringspunkter fra delprojekterne i det samlede følgeforskningsprojekt. Region Midtjylland besluttede i 2014 at afprøve en ny styringsmodel for regionens hospitaler. Samtidig blev det bestemt at afprøvningen skulle følges af en forskergruppe, der ud fra forskellige perspektiver skulle belyse konsekvenserne og effekterne af at implementere en ny styringsmodel. DEFACTUM, Region Midtjylland blev udpeget som forskningskoordinator for følgeforskningsprojektet, og det var fra starten en ambition, at forskningsprojektet skulle gennemføres af et tværfagligt forskningsteam. Da styring indenfor sundhedsvæsnet er yderst komplekst, var det vigtigt at belyse denne afprøvning fra så mange forskellige vinkler som muligt. I projektet er blandt andet undersøgt de politiske processer, de organisatoriske processer og personalets arbejde med den nye styringsmodel. Derudover har man undersøgt de kliniske, kvalitetsmæssige og økonomiske forskelle mellem afdelinger udvalgt til Ny styring i et patientperspektiv og kontrolafdelinger i og uden for Region Midtjylland. Udover det tværfaglige forskningsteam er forskningsprojektet gennemført i løbende dialog med Koncernøkonomi i Region Midtjylland, som har bidraget med viden, information og har skabt adgang til data, personer og relevante afdelinger.

Link til projektet bag publikationen

Download Ny_Styring_Defactum_2018_final.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2018
Udgiver DEFACTUM