Medicinsk teknologivurdering af respiratorbehandling i eget hjem

Claus Løvschall; Kathrine Carstensen; Simone Küchen; Michael Sprehn; Ole Nørregaard; Gitte Valentin; Marie Konge Villemoes; Margarete Pfau; Katrine Jeppesen; Camilla Palmhøj Nielsen

I denne medicinske teknologivurdering (MTV) vurderes effekterne af at anvende respiratorbehandling i eget hjem i forhold til anden relevant behandling. Ønsket med rapporten er bl.a. at vurdere, hvordan de rette forudsætninger kan etableres, for at respiratorbehandling i eget hjem (med overvågning) kan tilbydes de rette patienter, samt hvorledes respiratorbehandling i eget hjem mest hensigtsmæssigt kan organiseres. Dette for at sikre optimal patientbehandling og ressourceudnyttelse i sundhedssektoren. Rapportens samlede resultater inden for hovedområderne effekt, risici, patient- og pårørendeperspektiver, etiske forhold, organisering og økonomi bidrager således med perspektiver i forhold til, hvordan hensigtsmæssig visitationspraksis samt organisering af respiratorbehandling i eget hjem kan sikres for både patient, pårørende og fagprofessionelle i såvel primær- som sekundærsektor. MTV’en er igangsat af sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner og udført af DEFACTUM, Region Midtjylland.

Link til projektet bag publikationen

Download MTV_af_respiratorbehandling_i_eget_hjem_2017.pdf

Download Medicinsk teknologivurdering af respiratorbehandling i eget hjem_Sammenfatning.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2017
Udgiver DEFACTUM
ISBN/ISSN 978-87-92400-78-9