Forbrugsvariationsprojektet - Delprojekt 5 - Variation i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis

Finn Breinholt Larsen; Marie Hauge Pedersen
Variation i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis er det sidste ud af fem delprojekter, der udgør Forbrugsvariationsprojektet. Delprojekterne skal med hvert sit fokus bidrage til viden om og forståelse af den geografiske variation i borgernes forbrug af sygehusydelser i Region Midtjylland.

I Delprojekt 5 undersøges variationen i borgernes sygehusforbrug set i forhold til den geografiske placering af almen praksis. Den geografiske variation er imidlertid blot en del af den samlede variation, der er i borgernes sygehusforbrug opgjort på praksisniveau. For at kunne sætte den geografiske variation ind i et større perspektiv undersøges derfor først den samlede variation i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis, og den geografiske variation sættes i relation hertil. Herefter følger en undersøgelse af den geografiske variation i sygehusforbrug opgjort i forhold til almen praksis. Til slut undersøges sammenhængen mellem sygehusforbrug og praksiskarakteristika (praksisform m.v.).

Forbrugsvariationsprojektet er udført af CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet på initiativ af Region Midtjyllands direktion.

Link til projektet bag publikationen

Download Forbrugsvariation - Delprojekt 5.pdf

Forbrugsvariationsprojektet

Udgivelsesform Rapporter
År 2016
Udgiver CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
ISBN/ISSN 978-87-92400-73-4
Længde 54 sider