Inspirationskatalog - Sundere liv i socialpsykiatrien

Lise Arnth Nielsen; Sara Borup Winther; Lucette Meillier; Ekspertpanel: Lotte Mortensen; Susanne Bakmann; Gitte Ejlskov Schrøder
Vi ved, at mennesker med psykisk sygdom dør tidligere end andre og er udfordret af livsstilssygdomme. For psykisk syge gælder det, at cirka dobbelt så mange er svært overvægtige, ryger, har usunde madvaner og er fysisk inaktive. Vi ved også, at ønsket om livsstilsændringer er lige så stort hos mennesker med psykisk sygdom som hos den øvrige befolkning, og at der er et stort behov for støtte til at ændre vaner.

Det er visionen at give mennesker med psykisk sygdom ligeværdig adgang til at nærme sig både sundhed og et aktivt, selvstændigt liv i interaktion med andre. Det bidrager bl.a. til afstigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. Værdier som selvbestemmelse, inddragelse, recovery, inklusion og deltagelse er fokuspunkter i psykiatrien.

I dette inspirationskatalog suppleres disse værdier med den sundhedsfremmende sundhedspædagogiske tilgang, som projektet Sundere liv i socialpsykiatrien har taget udgangspunkt i. Gennem inspirationskataloget formidles en lang række gode, spændende og visionære eksempler på, hvordan man ved fælles indsats kan arbejde med at fremme sundhed og trivsel blandt mennesker med psykisk sygdom.

Vi håber, at andre kan blive inspireret af eksemplerne. 20 socialpsykiatriske tilbud i fire kommuner og fire regionale bosteder i Midtjylland har deltaget i projektet i perioden 2012-2015. Kataloget videregiver personales, borgeres og lederes bedste bud på, hvordan du kan støtte borgere til forandring af livsstil, samvær og trivsel ved at gøre det sunde valg lettere. Gennem tre år har de arbejdet på at fremme valg af sund livsstil for borgere med psykisk sygdom ved at ændre organisationens politikker, skabe sundere fysiske rammer, arbejde med støttende regler for deltagelse og tilskud og give gode oplevelser gennem mad, bevægelse, rygestoptilbud, medicinpædagogik og en række andre aktiviteter, som støtter sundhed og trivsel.

Link til projektet bag publikationen

Download Inspirationskatalog_revideret_udgave.pdf

Sundere liv i socialpsykiatrien

Udgivelsesform Øvrige
År 2015
Udgiver CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
ISBN/ISSN 978-87-92400-54-3
Længde 214 sider

Kontaktperson

Lise Arnth Nielsen

Lise Arnth Nielsen

+45 2172 1201

lisnie@rm.dk