Livsstilscafe metodebog - Principper for tilrettelæggelse af gruppeforløb

Lucette Meillier; Gitte Schrøder; Pernille Lundsgaard Bregnhøj; Ellen Aavad Holm; Ellen Heinrich Kastbjerg; Henriette Brunhøj Kjeldsen; Lene Danielle Nielsen.

Det er dokumenteret, at mennesker med kort uddannelse og to eller flere samtidige kroniske sygdomme – multisygdom – har kortere levetid og færre gode leveår med tilfredsstillende sociale og fysiske udfoldelser end dem med lang uddannelse. Når det gælder langvarigt psykisk syge, har tre ud af fire mennesker en eller flere somatisk kroniske sygdomme samtidig. For mennesker med flere somatiske eller psykisk sygdom kan sygdommene forhindre den enkelte i at leve sundt i bredeste forstand, og den usunde livsstil giver risiko for forværring af eksisterende kroniske sygdomme eller udvikling af yderligere kroniske sygdomme. Selv om man er motiveret for at ændre livsstil, kan der være mange forhindringer for at gennemføre forandringer i hverdagen. Hvis sundhedsprofessionelle skal støtte mennesker til at gennemføre forandringer af livsstil under belastende omstændigheder, bør undervisningen rumme muligheder for håndtering af turbulens, øget social støtte, færdighedstræning og understøttelse af self-efficacy, og det skal ske i et roligt tempo med rum for løbende udvikling. Livsstilscafe metodebog og Livsstilscafe materialesamling er udviklet til sundheds- og psykiatrifagligt personale. Materialet lægger op til et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om gruppeforløb med støtte til forandring af livsstil for somatisk, psykisk eller socialt sårbare mennesker. Livsstilscafeens metoder er udviklet og afprøvet gennem otte år ved Regionshospital Vest i Herning og Holstebro. Denne udgave af Livsstilscafeen er udviklet til blandede grupper af somatisk og psykisk syge deltagere og afprøvet af et tværfagligt team af sundheds- og psykiatrimedarbejdere blandt 250 deltagere. Livsstilscafe metodebog, som du sidder med i hænderne, indeholder principper for tilrettelæggelse af gruppeforløb for sårbare mennesker med somatisk og/eller psykisk sygdom. Metodebogen beskriver hvilket menneskesyn der arbejdes ud fra, principper for samarbejdet mellem sundheds- og psykiatriområdet, overvejelser om underviserroller, metoder til gennemførsel af afklarende samtaler, teori/praksis om at arbejde med deltagernes forandringsprocesser i bevægelsesrum og køkken, overvejelser om gruppeprocesser, teori/praksis om arbejdet med læring i bevægelsesrum og køkken samt overvejelser om fastholdelse af deltagere i undervisningsforløbet.

Download Bilag 5_A3_Metodebog_endelig_version.pdf

Download Bilag 3_A3_Metodebog_endelig_version.pdf

Download Bilag 1_A3_Metodebog_endelig_version.pdf

Download Livsstilscafe_Metodebog_samlede_endelige_version.pdf

Link til ekstern hjemmeside

Udgivelsesform Øvrige
År 2013
Udgiver CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
ISBN/ISSN 978-87-92400-41-3
Længde 133 sider