Denne undersøgelse kortlægger patientoplevelsen af kontakten med personalet i Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning. Det er anden gang undersøgelsen gennemføres og ved sammenligning over tid anvendes resultaterne fra den første undersøgelse i 2016. Undersøgelsen består af et spørgeskema med ti tilfredshedsspørgsmål og ét kommentarfelt samt en telefonisk interviewundersøgelse blandt udvalgte deltagere i undersøgelsen.
Undersøgelsen omfatter 642 patienter, som har haft kontakt med personalet fra akutlægehelikopteren i perioden maj – december 2018. Patienter, der ikke var ved bevidsthed under helikopterflyvningen, samt patienter under 18 år er frasorteret.
I alt har 510 ud af 642 patienter besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 79. Svarprocenten i 2016 var 76. Der er efterfølgende foretaget 30 telefoninterview.
Link til projektet bag publikationen
Download Rapport_2019_Patienternes oplevelse af Akutlægehelikopteren.pdf
Udgivelsesform | Rapporter |
År | 2019 |
Udgiver | DEFACTUM |
Længde | 26 sider |
Forfattere
Sara Kjærgaard Flensborg