Audit af tilfælde af vold og vold med døden til følge på botilbud og forsorgshjem

CFK har vundet opgaven fra Socialstyrelsen vedr. analyse af episoder vedr. vold og vold med døden til følge i botilbud og forsorgshjem. Disse meget alvorlige og tragiske hændelser skal gennemgås via auditmetoden. Auditmetoden indebærer inddragelse af borgeren, de involverede fagfolk, ledelser og eventuelle eksterne samarbejdspartnere og med inddragelse af eksterne eksperter på området. Dette naturligvis med en professionel vurdering af, hvad der er muligt ud fra en etisk vurdering.
Auditundersøgelsen skal kortlægge risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder på det individuelle niveau såvel som på medarbejder- og botilbudsniveauet, ligesom undersøgelsen også skal omfatte de strukturelle og organisatoriske rammers indvirkning på de enkelte hændelsesforløb, herunder også det tværsektorielle samarbejde om borgeren. Undersøgelsen skal inddrage de forskellige perspektiver, der kan være på hændelsen og årsagerne til denne.
Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2015

Projektleder

Projektmedarbejdere