Evaluering af Region Syddanmarks kommunikationskurser for personale med patientkontakt

Formålet er at afdække om kommunikationskurserne har en positiv effekt på bedre patientoplevet kvalitet i forhold til inddragelse og kommunikation, færre klager indberettet til afdelingerne/patientklagesystemet som omhandler kommunikationsbrist og hvorvidt medarbejderne i højere grad anvender patientcentreret kommunikation og føler sig bedre klædt på til samtaler med patienterne og varetagelse af formidling omkring svære beskeder. 

Region Syddanmark sender 12.000 sundhedsmedarbejdere med patientkontakt på kommunikationskursus – "Den gode samtale". Samtlige medarbejdere indgår i evalueringen. 

Sygehus Lillebælt har allerede gode erfaringer med konceptet, der tager udgangspunkt i en velkendt og internationalt afprøvet metode, Calgary Cambridge-modellen, som kan bruges af sundhedsprofessionelle til at skabe struktur i samtaler med patienter og pårørende. 

Vi er lige startet op i 2021 og fortsætter de næste år med løbende dataindsamling. 

Projektstatus Aktiv
Afslutning 2025

Projektleder

Projektmedarbejdere