Regionsrapport

Indlagte - Bilag 6 
Ambulante - Bilag 6


Den Landsdækkende Undersøgelse om Patientoplevelser bliver gennemført en gang om året på de somatiske hospitaler, hvor den regionale rapportering af undersøgelsen i Region Midtjylland beskrives her.

Rapportering
Region Midtjylland udarbejder egne regionale rapporter med undersøgelsens resultater for henholdsvis indlagte og ambulante patienter. Der dannes regionsrapporter samt rapporter for hvert hospital, afdeling og afsnit. Nogle hospitalsafdelinger har desuden valgt at få deres resultater opgjort på diagnosegrupper. Rapporterne ligger i menuen til venstre.

CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling varetager projektledelsen for den regionale del af undersøgelsen i Region Midtjylland og udarbejder de regionale rapporter.

Rapportindhold
Den enkelte rapport består af

  • Læsevejledning og begrebsafklaring, kap. 2
  • Et hurtigt overblik over andelen af tilfredse patienter på de enkelte spørgsmål (figur 1), kap. 3
  • Resultater på alle spørgsmål set i forhold til de øvrige afsnit/afdelinger på hospitalet, kap. 4 (kun i afsnits- og afdelingsrapporten). Resultater på alle spørgsmål set i forhold til de øvrige hospitaler i regionen, kap. 4 (kun i hospitalsrapporten)
  • Patienternes kommentarer, bilag 1 i afsnitsrapport og bilag 5 i afdelingsrapport
  • Den nationale rapportering på de nationale spørgsmål, bilag 7 i afdelingsrapporten og bilag 6 i hospitalsrapporten (Enheden for Brugerundersøgelser: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, 2012).

Som noget nyt er der i rapportens kommentarsamling udarbejdet en kategorisering af patienternes kommentarer under ”Samlet indtryk”. Kommentarerne er markeret med, hvilke(t) tema(er) indholdet i kommentarerne omhandler.