Forbedringsmodellen er bygget op om tre centrale spørgsmål til projektets formål og mål, den måde projektet dokumenterer forbedringer på samt ideer til forandringer. De tre spørgsmål er:

  1. What are we trying to accomplish? (Hvad ønsker vi at opnå?)
  2. How will we know that a change is an improvement? (Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?)
  3. What change can we make that will result in improvement? 
    (Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?)

Samtidig indeholder modellen en lærings-cirkel, hvis formål er at opbygge viden igennem test af forandringer, den såkaldte PDSA-cirkel (Plan, Do, Study, Act). Fordelen ved metoden er, at den sikrer en systematisk tilgang til forbedringsarbejde, hvor man kommer omkring alle væsentlige elementer i et forbedringsprojekt. Dette sikres bl.a. gennem anvendelsen af konkrete redskaber såsom charter, driverdiagrammer og PDSA-skabeloner

Alle tre spørgsmål i forbedringsmodellen skal besvares, hvilket kan gøres i vilkårlig rækkefølge. Det er en god idé at beskrive problemet, inden man formulerer målet. Der skal være et problem, og det skal kunne løses gennem forbedringsprojektet. For at modvirke en opfattelse af at projekter blot er en administrativ byrde, der stjæler tid fra kerneopgaven, er det vigtigt, at målene er meningsfulde for medarbejderne. En tjekliste, der bl.a. sikrer dette, er SMARTE mål

Eksempel: Forbedringsmodellen er blevet anvendt i større indsatser som "Operation Life" (2007), "Patientsikkert Sygehus" (2010-2013) og "Sikre Fødsler" (2012-2014) samt fire forbedringsprojekter om "Tvang i Psykiatrien" (perioden 2004-2015). På den igangværende forbedringsvejlederuddannelse i Region Midtjylland anvender samtlige deltagere forbedringsmodellen som en ramme for deres forbedringsprojekter, der omhandler alt fra reduktion af ventetid til øget patient- og pårørendeinddragelse.

Oprindelse: Forbedringsmodellen eller "Model for Improvement" er udviklet i 1990'erne af Gerald J. Langley, Kevin M. Nolan, Thomas W. Nolan, Clifford L. Norman, Lloyd P. Provost og Ronald D. Moen fra konsulentfirmaet Associates in Process Improvement (API). Den blev først publiceret i bogen "The Improvement Guide", og er et forsøg på at udvikle en generisk model, som både kan bruges til små og store forbedringer. Forfatterne, som alle har viden omkring statistik, skriver selv, at modellen er baseret på – og er en videreudvikling af Demings System of Profound Knowledge. Forbedringsmodellen anbefales blandt andet af den tidligere leder af Institute for Healthcare Improvement (IHI), Donald Berwick. Den indgår også i IHIs "Break Through Series", som er afprøvet på adskillige hospitaler til at forbedre systemer, processer og resultater i forskellige lande. 

Referencer