Undersøgelse af patienternes tilfredshed med den siddende patientbefordring - Midttrafik og Præhospitalet 2015

Peder Hau Lyng
Rapporten præsenterer resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt patienter, som har brugt Præhospitalet og Midttrafiks siddende patientbefordring i efteråret 2015. Undersøgelsen er planlagt i et samarbejde mellem Præhospitalet i Region Midtjylland, Midttrafik og CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Sidstnævnte har haft ansvaret for den praktiske gennemførelse. Undersøgelsen er delvist en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse, som blev gennemført i 2010.

Overordnet set er resultatet, at brugerne af patientbefordringen er meget tilfredse. Således er 99 % af svarpersonerne i en eller anden grad tilfredse, når de bliver spurgt til patientbefordringen alt i alt. Dette resultat er en smule bedre end i målingen fra 2010.

Undersøgelsen viser, at der også er meget stor tilfredshed med enkeltaspekter af patientbefordringen. Således er der blandt andet spurgt til bestilling af kørsel, afhentning, ventetid og chaufførens service. På trods af, at der er generel stor tilfredshed, viser resultatet dog, at der er plads til forbedringer, når det komme til ventetid. Det gælder især ventetiden efter behandlingen, som én ud af fem patienter er mindre tilfreds med. Således kan Midttrafik og Præhospitalet bruge rapporten til at fokusere på et område, som kan forbedre brugeroplevelsen.

Download Rapport_2015_Patientbefordring_Midttrafik_Praehosp.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2016
Udgiver CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Længde 24 sider

Kontaktperson

Peder Hau Lyng

Peder Hau Lyng

+45 2477 0425

pedlyn@rm.dk

Forfattere

Peder Hau Lyng