Implementeringsguide - Erfaringer fra implementering og afprøvning af kognitiv træning i arbejdsrehabilitering
Lise Marie Witt Udsen
Nyere forskning viser, at kognitive vanskeligheder kan have afgørende indflydelse på, hvordan personer med psykisk lidelse fungerer i hverdagen og arbejdslivet. En række undersøgelser peger dog på, at en kombination af kognitiv træning og arbejdstræning kan forbedre målgruppens muligheder for at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Fire rehabiliteringscentre har i et år afprøvet kombinationen af kognitiv computertræning og arbejdstræning i en dansk kontekst med ca. 100 borgere. De fire steder er: Center for Beskæftigelse og Rehabilitering (CBR) i Randers, Jobkompagniet i Silkeborg, Toldbodhus Skole AOF i Svendborg og Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering i Aarhus.
Projektet er gennemført med 2,7 mio. kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via handicappuljen og 300.000 kr. fra Helsefonden. CFK har ledet projektet og et netværk for de involverede projektsteder og evalueret projektet.

Udgivelsesform | Rapporter |
År | 2014 |
Udgiver | CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling |
Længde | 20 sider |