Patienters forståelse af hospitalernes indkaldelsesbreve med fokus på ret til hurtig udredning

DEFACTUM, Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning, har afsluttet en undersøgelse af patienters forståelse af hospitalernes indkaldelsesbreve.

Undersøgelsen er gennemført for Rigsrevisionen og indgår i Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes overholdelse af patienters ret til hurtig udredning.

Resultaterne viser, at patienterne generelt forstår deres indkaldelsesbrev og vurderer brevet positivt. Det gælder både dem, der har, og dem, der ikke har gjort brug af muligheden for hurtigere udredning.

Samtidig giver mange af patienterne også udtryk for, at indkaldelsesbrevene kan være komplekse og medvirke til at skabe tvivl om nogle af informationerne, og ca. en tredjedel af patienterne oplever brevet som overvældende eller uoverskueligt.

Patienterne begrunder deres valg om brug af ret til hurtig udredning med en kombination af varighed af ventetid og vurdering af symptomernes sværhedsgrad fremfor deres forståelse af indkaldelsesbrevet.

Flere patienter fra Region Midtjylland fremhæver regionens indkaldelsesbrev, fordi alle relevante informationer, inklusiv et alternativt sygehus, tydeligt fremgår af den første side.
Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2018

Projektleder

Projektmedarbejdere