FOCA – FOrskningsCenter for unges Arbejdsliv

Projektets overordnede formål er, at generere ny, anvendelsesorienteret viden om gennemførelse af erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse blandt unge i Danmark med særlig vægt på betydningen af arbejdsforhold, helbred og trivsel. Målet søges udmøntet gennem opbygning og facilitering af et landsdækkende datagrundlag for forskningsaktiviteter indenfor følgende 10 temaer:

1. Identifikation af risikofaktorer på individuelt og institutionelt niveau for frafald fra uddannelse/marginalisering fra arbejde for unge generelt. Der fokuseres blandt andet på køn, helbred i bredeste forstand, og socioøkonomisk position.
2. Identifikation af risikopopulationer for frafald fra uddannelse/marginalisering fra arbejde (fx køn, etnicitet, socioøkonomisk position, bopæl (tilgængelighed), tidligere erfaringer i skolen/uddannelsessystemet, helbred og psykisk trivsel)
3. Barrierer og katalysatorer ift. erhvervsuddannelse og beskæftigelse for disse risikopopulationer
4. Faktorer på individuelt og institutionelt niveau der fremmer gennemførelse af uddannelse og integration på arbejdsmarkedet
5. Indblik i processer der fremmer gennemførelse af uddannelse og integration på arbejdsmarkedet
6. Faktorer der påvirker unges valg af specifik erhvervsuddannelse/beskæftigelse
7. Betydningen af arbejdsmiljø og unges arbejdsevne for deres integration på praktiksteder og i beskæftigelse
8. Unges erfaringer fra erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger
9. Screening: Udvikling af redskaber til identifikation af ”risikoprofiler” med øget sandsynlighed for, at falde ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
10. Løbende overvågning af unges arbejdsmiljø, helbred, trivsel, beskæftigelse og erhvervsuddannelse

Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2016
Samarbejdspartnere Johan Hvid Andersen Ph.D Professor. Arbejdsmedicinsk Klinik. Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61, 7400 Herning Claus D. Hansen Ph.D Adjunkt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Kroghstræde 5, 9220 Aalborg Ø
Finansiering Arbejdsmiljøforskningsfonden

Projektleder

Merete Labriola