Sundhedskompetence blandt personer med kronisk sygdom


Projektet sætter fokus på forholdet mellem kronisk sygdom og evnen til at læse, forstå og handle på information vedrørende sundhed.

Projektet undersøger, om målrettet patientuddannelse kan højne sundhedskompetence niveauet hos mennesker med kronisk sygdom. Det sker ved at kortlægge sundhedskompetencer hos personer med kronisk sygdom i forhold til sociodemografiske variabler.

Kronisk sygdom er et stigende problem i samfundet. Det er derfor vigtigt, at personer ramt af kronisk sygdom også bliver sat i stand til bedst muligt at tage vare på egen livssituation. Det kan blandt andet ske via patientuddannelser med fokus på sundhedskompetencer også kaldet health literacy: at læse, forstå og handle på information vedrørende sundhed.

På baggrund af projektet udvikles et modul til Aarhus kommunes patientuddannelse ”hverdag i forandring”. Målet er, at modulets fokus på sundhedskompetencer øger borgernes udbytte af kursusforløbet.

Projektet foregår i et samarbejde mellem DEFACTUM, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og Folkesundhed Aarhus under Aarhus Kommune.

Projektet er et underprojekt til Hvordan har du det?-undersøgelserne.
Du kan læse mere om Hvordan har du det? samt de tilhørende underprojekter på hjemmesiden: www.hvordanhardudet.rm.dk
Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2016

Projektleder

Projektmedarbejdere