Foto: William Krause, Unsplash
Har en kineser risiko for arvelig kræft i bryst eller æggestok, så får familien ingen rådgivning om forebyggelse. Til gengæld er der fuldt fokus på den enkelte patient, og det kan også blive fremtiden i Danmark, mener Morten Deleuran Terkildsen, DEFACTUM, der netop har forsvaret sin ph.d. om genetisk rådgivning i Kina og Danmark.

Hvordan rådgiver vi patienter og deres familie i forebyggelse, når der er risiko for arvelig kræft? Da Morten Deleuran Terkildsen gik i gang med sit studie, anså han det for helt naturligt, at både patienten og patientens genetisk ophav, nemlig familien, fik rådgivning. Sådan var det dog ikke i Kina.

Lost in translation
Det gav Morten Deleuran Terkildsen startvanskeligheder, da han påbegyndte sit ph.d. studie i Kina:

- Problemet er ikke forståelsen af genetikken. Problemet er, at familien slet ikke er en del af den genetiske rådgivning i Kina. Mit koncept blev derfor "lost in translation", fortæller Morten Deleuran Terkildsen om sit ph.d. forsvar på Interacting Mindes Center under Aarhus Universitet, og fortsætter:

- I Kina har en læge 50 konsultationer om dagen. I gennemsnit har patienten derfor kun omkring 5 minutter sammen med lægen. Derfor er der ikke tid til så meget dialog – heller ikke om, hvad diagnosen betyder for familien.

Forskellene på genetisk rådgivning i Kina og Danmark er, ifølge Morten Deleuran Terkildsen, et produkt af to meget forskelligt organiserede sundhedssystemer.

Betalingssystemet giver strikt fokus
I Kina er hvert enkelt hospital afhængigt af out-of-pocket betaling, og det er derfor udelukkende den betalende patient, der får en ydelse:

- Når patienten trækker et nummer, så betaler de samtidig for en personlig og individuel rådgivning. I Danmark hvor sundhedssystemet er finansieret af offentlige skatter, er familien derimod en naturlig integreret del af rådgivning om forebyggelsen af arvelige kræftsygdomme, fortæller Morten Deleuran Terkildsen.

- I Danmark er rådgivningen en proces med en dialog over flere rådgivningskonsultationer, hvilket helt sikkert er meget brugbart for mange patienter og deres pårørende fortsætter han.

Fremtiden peger i Kinas retning
Alligevel bør danskerne, ifølge Morten Deleuran Terkildsen, ruste sig til forandring:

- Selvom jeg ikke tror, at danske læger skal frygte at sidde med 50 patienter om dagen, kan vi alligevel med fordel interessere os for udviklingen i Kina. Nok er vi organiseret forskelligt, men tendensen mod øget individualisering indenfor genetik ses så småt også i Danmark.

Morten Deleuran Terkildsen slutter:
- Vi sidder i en tid hvor udviklingen går mod mere personlig medicin, og her kan viden fra Kina om fordelene og ulemperne ved et fokus på individet give os vigtige indsigter som vi kan bruge i vores egen fremtidige praksis.

Studiet piller ved antagelserne om, hvad der er naturligt i vores praksis og Morten Deleuran Terkildsen håber det bidrager med perspektiver på, hvordan praksis i fremtiden kan udvikles og organiseres.

Læs mere om ph.d. studiet.

Hør Morten Deleuran Terkildsens historie om, hvordan studiet blev til her