rTMS som behandling til patienter med svær depression kræver ikke narkose og medfører ingen alvorlige bivirkninger – og så er den ovenikøbet billigere end den nuværende behandling. Problemet er bare, at der ikke kan påvises en varig og sikker effekt.

Foto: Krists Luhaers, unsplash

I dag behandles patienter med svær depression med elektrokonvulsiv terapi (ECT) – også kendt som elektrochok. Men behandlingen er dyr og ressourcekrævende, fordi patienten skal i narkose og ofte må indlægges. 

Man forsøger derfor med repetitiv transkraniel magnetisk stimulation (rTMS) til at erstatte ECT som behandlingsmetode. rTMS er en non-invasiv teknik til stimulering af hjernens nervebaner, der kan gives til vågne patienter og som tilsyneladende kun medfører minimale bivirkninger. 

Evidensen for at tage rTMS bruge rTMS som behandling er ikke dog ikke tilstrækkelig, og det det tyder på, at ECT fortsat er den mest effektive og sikre behandling. Det fastslår seniorprojektleder Claus Løvschall, DEFACTUM, på baggrund af en EUnetHTA-rapport (international medicinsk teknologivurdering), der belyser effekten af rTMS. rTMS har fortsat til gode at kunne demonstrere en varig effekt – i modsætning til ECT.

Læs omtalen af EUnetHTA-rapporten her.